Sundhedsledelse på arbejdspladsen – forudsætninger, teori og perspektiver

ANMELDELSE Sundhed på arbejdspladsen? Er det en særlig politik mht. kost, rygning og alkohol, stress, trivsel og wellness? Forskere indkredser den overordnede tematik i politisk, historisk, sociologisk, filosofisk og samfundsøkonomisk perspektiv

Af Paul Hegedahl


Jørn Helder og Annie Hagel (red.):
'Sundhedsledelse - forudsætninger, teori og perspektiver';
Hans Reitzels Forlag, København 2009.
304 s., hft., 15 x 23 cm., litt.liste efter de fleste kapitler, forfatteroversigt
Kr. 398,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5300-8.

Både politisk og i en række andre sammenhænge er sundhed et særdeles vigtigt samfundsområde, som bliver drøftet på i mange forskellige sammenhænge og som er genstand for intens forskning. Synspunkterne er meget forskellige - alt efter både politisk holdning og faglig indsigt og erfaring. Udgangspunktet for holdningerne er ligeledes forskelligt alt efter, om man fokuserer på den klare økonomiske gevinst for samfundet ved at kunne reducere sygefravær, eller om man er mere optaget af, at skabe bedre livskvalitet for mennesker ved at forebygge og behandle en række sygdomme. I begge udgangspunkter er det væsentligt at opmuntre borgerne til at leve sundere. Det er ikke muligt hverken økonomisk eller praktisk at behandle os ud af problemet. Det er blevet stadig mere tydeligt, at forebyggelse er påkrævet og kræver indsats fra andre end sundhedsvæsenet. Et af de steder, hvor der kan ske en sådan forebyggende indsats er på arbejdspladserne.

Der er ikke entydig klarhed over, hvad sundhed på arbejdspladsen indebærer. Er det en særlig kostpolitik, ryge- og alkoholpolitik, stress-, trivsel- og wellness-politik? Spørgsmålene er mange og i denne bog kommer en række højt kvalificerede mennesker fra såvel den offentlige som den private sektor og fra forskning og praksis med deres bud på, hvordan samfundet, den enkelte virksomhed og det enkelte menneske i et konstruktivt samspil kan medvirke til at opnå større sundhed og trivsel.

Der gives både meget konkrete bud på og ideer til, hvordan sundhed og ledelse kan fungere bedst muligt på arbejdspladsen - og også om hvordan det ikke skal praktiseres. Forfatterne kommer også ind på dilemmaet, om vi er ved at nærme os en form for sindelagskontrol eller om sundhed på arbejdspladsen kan være udgangspunkt for en ny forståelse af fællesskab og handlemuligheder.

Indhold
Ud over forord og oplysninger om forfatterne har bogen 13 kapitler:

Forord. Sundhed på bundlinjen
Af cand.jur. Jakob Axel Nielsen; MF, tidl. minister for sundhed og forebyggelse

Kapitel 1. Hvordan går det? En introduktion til bogens problemstillinger og kapitler
Af chefkonsulent, cand.mag. Jørn Helder, ph.d., Rhetorica og kommunikationsrådgiver, journalist, cand.mag. Annie Hagel, Master i Professionel Kommunikation, Videncenter for Arbejdsmiljø

Kapitel 2. Hvad er sundhed? Udvalgte definitioner af godt helbred fra antikkens filosoffer til dagens arbejdspladser. Der tages udgangspunkt i en aktuel undersøgelse af folks selvopfattelse af sundhed
Af overlæge, dr.med. Bo Veiersted, Statens Arbejdsmiljøinstitutt, Oslo, Norge

Kapitel 3. Tendenser til sundhed
Grænserne mellem stat og civilsamfund er i skred, ligesom grænserne mellem de forskellige sfærer i civilsamfundet er under pres. Sundhed kommer ind som tema på arbejdspladsen samtidig med de nyliberale vinde blæser og åbner for markedsgørelse af sundhedsvæsenet og forstærker tendensen til at gøre den enkelte ansvarlig for egen sundhed.
Af kommunikationsrådgiver, journalist, cand.mag. Annie Hagel, Master i Professionel Kommunikation, Videncenter for Arbejdsmiljø

Kapitel 4 Begrebet sundhed i filosofisk belysning
Det ser ud til, at flere og flere har brug for at få fortalt, hvad de skal gøre med livet. 'Valg' spiller en central rolle i dette kapitel - ikke mindst det såkaldt frie valg, som måske ikke er så frit, som vi forestiller os. Er sundhed blevet en ideologi, en religion, en undertrykkelsesmekanisme?
Af professor, dr.phil., mag.art Ole Fogh Kirkeby, Institut for Ledelse, filosofi og politik, Copenhagen Business School; direktør for Center for Kunst og Lederskab

Kapitel 5 Sundhedsledelse - en sundhedssociologisk tilgang til Human Resource Management
Hvad er virksomhedsledelsernes rolle i forhold til sundhed, hvilke muligheder og problemer er forbundet med at lede med henblik på at fremme sundhed og forebygge sygdomme? Hvilke konsekvenser kan forventes af den alliance, staten og arbejdsgiverne har omkring sundhed set i forhold til privatlivets grænser? Hvad sker der med begreberne frihed, retfærdighed og ansvar, når sundhed bliver et offentligt anliggende?
Af lektor, cand.scient.soc. Anders Bordum, ph.d., Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet

Kapitel 6 Sundhed i et sociologisk perspektiv: moralens indtog
Den sundhedsbølge, der flyder ind over samfundet har konsekvenser for borgerens konstituering i samfundet. Sundhed er uløseligt sammenvævet med en medicinsk forankret samfundsmodel, der hviler på antagelsen om, at sundhed (dvs. fravær af sygdom) kan måles og vejes, og at behandling kan sættes ind i de tilfælde, hvor borgeren har udviklet en usund krop. Kapitlet fokuserer på overvægt og fedme.
Af lektor, cand.scient.ant. Nanna Mik-Meyer, ph.d., Center for Health Management, Institut for Organisation, Copenhagen Business School

Kapitel 7 Sundhed i en CSR-optik - på grænsen mellem privat- og arbejdsliv
Er det muligt at se sundhed på arbejdspladsen i et Corporate Social Responsibility perspektiv - eller er det bare profit for virksomhederne?
Af Senior Account Manager, cand.scient.soc. Signe Mandrup Adamsen, Hill & Knowlton A/S

Kapitel 8 „Rygning kan dræbe" - en analyse af advarselstekster på tobaksvarer
En analyse af en antirygekampagne sat ind i en samfundsmæssig sammenhæng.
Af lektor, lic.ling.merc., cand.interpret. Bodil Helder, Institut for International Sprogstudier og Vidensteknologi, Copenhagen Business School og chefkonsulent, cand.mag. Jørn Helder, ph.d., Rhetorica

Kapitel 9 Hvor sunde er vi, og hvor længe lever vi?
Kost, Rygning, Alkohol og Motion - KRAM - er de fire faktorer, der har ansvaret for 40 % af l alvorlig sygdom og tidlig død i dagens Danmark. Hvis udviklingen fortsætter, har WHO beregnet, at dårlig livsstil vil være ansvarlig for 70 % af al sygdom i 2020. Sunde strukturer på arbejdspladsen indebærer, at der løbende tages stilling til, om selve arbejdet gør os usunde. Her er der behov for at nytænke begrebet 'arbejdsmiljø' og fokusere på passiv rygning og fysisk inaktivitet i jobbet samt det forhold, at nogle personer er i så dårlig fysisk form, at de ikke kan klarer et fysisk krævende job. Arbejdspladsen er en oplagt arena for sundhed, hvor der skabes rammer for det sunde arbejdsliv i videste forstand.
Af professor i integrativ medicin, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, direktør for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed og medlem af en række andre komiteer og faglige organisationer, modtager af en lang række priser og udmærkelser og omfattende internationalt arbejde

Kapitel 10 Psykisk sundhed på arbejdspladsen
I dette kapitel behandles social kapital på arbejdspladsen indgående. Den sundhedsfremmende proces på arbejdspladsen, der har til hensigt at forbedre psykisk sundhed og arbejdspladsens sociale kapital, må tage udgangspunkt i bl.a. livskvalitet og det bio-psyko-sociale sundhedsbegreb. Sammen med sundhedsfremmende tiltag på samfundsniveau vil udvikling af personlige og kollektive ressourcer gradvist føre til, at arbejdspladsens rammer vil gøre det lettere for den enkelte at foretage sunde valg i dagligdagen. Frem for at reducere risikofaktorer argumenteres det for, at man vælger et sundhedsfremmende, langsigtet helhedssyn - lige meget om synsvinklen er fra individ-, arbejdsplads- eller samfundsniveau, eller om fokus er på livskvalitet, sundhed eller økonomi.
Af speciallæge i almen- og samfundsmedicin, cand.med., Anne Grete Claudi Jensen; Master of Public Health, psykoterapeut, afdelingslæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Region Hovedstaden, tilknyttet en række forskningsprojekter

Kapitel 11 En sund arbejdsplads er god forretning
Ifølge en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2007 har langt de fleste virksomheder sundhedsfremmeordninger - og ifølge forfatteren et felt, hvor det offentlige halter temmelig langt efter de private virksomheder. I dette kapitel gennemgås blandt andet kommunernes rolle i sygefraværet og forpligtelsen til at følge op på længerevarende sygedagpengeforløb for at sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samspillet mellem den enkelte, virksomheden, sundhedsvæsenet og myndighederne er én indfaldsvinkel til spørgsmålet om sundhed på arbejdspladsen. Alle må påtage sig deres del af ansvaret: Den enkelte medarbejder, medarbejdergruppen, den enkelte leder og organisationsniveauet. Imidlertid er det vigtigt at være opmærksom på, at sygefravær langtfra i alle tilfælde årsagsmæssigt har noget med virksomheden at gøre, og dermed heller ikke altid er noget, der kan forebygges af virksomheden. Sundhedsordninger er ikke et område, der egner sig til lovgivningsmæssig regulering.
Af underdirektør, cand.jur. Anders Ladefoged, chef for erhvervsjura og Corporate Social Responsibility, Dansk Industri

Kapitel 12 Tag dig nu sammen mand - Fagbevægelsen vil den noget med sundhed på arbejdspladsen?
"Sundhedsledelse, javel. Et rigtigt plusord i dagens Danmark. Tillad mig her at afslutte med mit bud på den rigtige sundhedsledelse på landets arbejdspladser: Skab et godt, sikkert, udviklende og sundt arbejdsklima. Indret arbejdspladserne og arbejdsopgaverne, så de udfordrer folks intellekt og skabertrang, så de fremmer selvstændig tænkning og initiativ. Mindsk de dumme og psykisk og fysisk nedslidende rutiner, undgå ensidigt gentaget arbejde. Få arbejdet organiseret på en måde, der mest muligt minimerer arbejde på skæve tidspunkter, natarbejde og give rum til, at de ansatte i videst muligt omfang selv kan tilrettelægge arbejdet, få tid til reelle pauser, og så de har overblik over, hvad dagen vil bringe, og hvad deres egne opgaver er, og glem ikke at skride ind over for dem, der knokler sig møre i misforstået loyalitet med virksomheden. Sørg for god og nærende kantinemad, sørg for at maden kan nydes i fred og ro, væk fra produktionen og fra serviceopgaverne. Og vigtigst af alt, vis de ansatte respekt, tillid og omsorg."
Af miljøkonsulent Henrik Hansen, 3F

Kapitel 13 Opsamling og perspektiv
Ideen til denne bog blev oprindelig til i et forsøg på at se nærmere på sundhed som begreb for at få en forståelse af, hvad der gemte sig bag begrebet sundhedsledelse, som dukkede op sammen med virksomhedernes stigende interesse for medarbejdernes sundhed. Der er ikke sat fokus på ledelse som sådan, men på sammenhængen mellem ledelse og sundhed.

I dette afsluttende kapitel samler redaktørerne op på nogle mulige definitioner af begrebet sundhedsledelse med inspiration dels fra bogens kapitler dels andet sted fra. Der skitseres nogle udviklingsmuligheder, når det gælder sundhedsfremmes og sundhedsledelses fremtid på arbejdspladserne. De tre mulige fremtidsperspektiver handler om

1. Det moralske - sundhed som religion
2. Det konkurrerende - sundhed på trods af krisen
3. Det demokratiske - sundhed som integreret indsats

Alle mulighederne gennemgås grundigt - underbygget med aktuelle undersøgelser. Desuden gennemgås kort nogle konkrete eksempler på trivsel, faglighed og læring fra Vejle Kommune: Post Danmark Brevproduktion og Transport og fra Esbjerg Kommune.
Af kommunikationsrådgiver, journalist, cand.mag. Annie Hagel, Master i Professionel Kommunikation, Videncenter for Arbejdsmiljø og chefkonsulent, cand.mag. Jørn Helder, ph.d., Rhetorica

En guldgrube af viden og erfaringer til brug for fremtidig planlægning i den danske sundhedssektor
På dknyt.dk har vi nu anmeldt en række bøger om sundhed set i forskellige perspektiver og på forskellige niveauer - og bidrag af en række højt kvalificerede mennesker:

En overordnet debat om den danske sundhedssektor med særlig vægt på sygehusene:
Torben Ishøy (red.): "Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen", Forlaget Vandkunsten, København januar 2010. ISBN 978-87-7695-156-6.

En særlig debat om de medicinske patienter i dagens - og fremtidens Danmark:
15 forfattere fra sundhedssektoren: 'Skammekrogen. Debatbog om medicinske patienter', Dagens Medicin Bøger, København 2009. ISBN 978-87-92453-03-7.

Beskrivelse af et projekt om nytænkning inden for skolesundhedsplejen:
Helle Merete Nordentoft & Karen Wistoft (red.):'I hjertet af skolesundhedsplejen - et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune'; Aarhus Universitetsforlag, Århus 2010. ISBN 978-87-7934-601 7.

Og her altså en bog med særlig vægt på sundhedsledelse i virksomhederne:
Jørn Helder og Annie Hagel (red.):'Sundhedsledelse - forudsætninger, teori og perspektiver';
Hans Reitzels Forlag, København 2009. ISBN 978-87-412-5300-8.

Tilsammen udgør de en guldgrube både til inspiration for praksis her og nu, til undervisningsbrug og som udgangsposition for tilrettelæggelse af den fremtidige sundhedsindsats i det danske samfund.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt