Behov for bedre planlægning på landet

Flere efterspurgte på Teknologirådets høring for Folketingets Fødevareudvalg for nylig en sammenhængende planlægning, så kommunerne får mere at skulle have sagt om placeringen af de industrielle landbrug

Der blev også efterlyst en bredere debat om hvad vi som helhed vil med vore landdistrikter. Det skriver Teknologirådet i sit nyhedsbrev, 'Fra rådet til tinget'.

Landmændene udgør under 10 procent af de 750.000 personer, der bor på landet. Alligevel er det deres privatøkonomiske interesser, der bestemmer, hvordan landbruget udvikles.

Den ny landbrugslov blev på Teknologirådets høring for Folketingets Fødevareudvalg kritiseret for at have et for snævert fokus. Loven drejer sig om landbrugets strukturudvikling og dermed mulighed for økonomisk vækst. Men debatten burde udvides til også at dreje sig om alle de mennesker, som bor der.

- Landbruget er en af de store danske kulturfortællinger, vi synger sange om det – men det danske landbrugssamfund er en myte. Det eksisterer ikke længere. Landbruget har en stadigt mindre betydning for det, man kan kalde livet på landet, sagde seniorrådgiver Hanne W. Tanvig fra Skov og Landskab, Københavns Universitet , Vejle i en analyse af, hvad den nye landbrugslov kan komme til at betyde for resten af landbefolkningen.

Landmændene udgør en stadigt mindre minoritet af landbefolkningen. Kun omkring syv procent. Der bliver færre landmænd år for år. For 50 år siden var der 196.000 landbrug. I dag er der 14.000. Og tallet falder stadigt.

Til gengæld ser man, at befolkningen på landet siden 1980 har ligger stabilt på omkring 750.000 personer. Trekvart million mennesker, der også påvirkes når landbrugsloven ændres og der åbnes for endnu større landbrug og for industriel drift. Disse mennesker skal i højere grad tænkes ind i planlægningen, ligesom det sker i EU’s landdistriktspolitik hvor de udgør den ene af de to søjler.

Hanne W. Tanvig efterlyste større helhedstænkning. I stedet for en separat lov, der drejer sig om landbrugserhvervets struktur og udvidelsesmuligheder for at det kan klare sig i den internationale konkurrence, er der brug for stille det bredere spørgsmål: 'Hvad er det egentlig vi vil med vores landdistrikter?'

Landbrugsloven og strukturreformen lægger op til stadigt større landbrugsbedrifter, og til landbrug med størrelse og udseende som mellemstore industrivirksomheder. Alligevel er de ikke omfattet af samme regler som almindelig industri.

Flere deltagere på høringen opfordrede derfor til, at landbruget fremover bliver omfattes af den kommunale planlov, så kommunerne dermed får mulighed at tage stilling til, hvor de industrielle landbrug kan placere deres store anlæg, kommunalt og lokalt.

I dag er det i princippet den enkelte landmand, der tager den slags beslutninger ud fra driftsøkonomiske hensyn. For de der bor på landet eller som planlægger at købe hus betyder det, at de ikke kan slå op i kommuneplanen for at se om man risikerer at blive nabo til en landbrugsindustri – med alle de gener det kan medføre, herunder værdiforringelse af ens bolig.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt