Om misteltene, brødstykker og syndebukke

KRONIK Lad os nøgternt samarbejde og finde årsager til fejl - men ikke blindt jage syndebukke, som er personifikationen af organisationens krise, skriver kronikør Paul Hegedahl
4. MAR 2010 7.00

Af Paul Hegedahl

Nu starter igen det, der er blevet kaldt for verdens største eksperiment. Det europæiske center for forskning i partikelfysik CERN, der ligger lige uden for Geneve på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Det er finansieret af 20 lande og har 6.500 forskere ansat. Det var i øvrigt her, man omkring 1989 udviklede hypertekstsystemet World Wide Web til brug over internettet.

Den 10. september 2008 trykkede fysikerne første gang på startknappen til LHC - Large Hadron Collider - en partikelaccelerator til 50 milliarder kroner. Meningen var/er at skabe et mini 'Big Bang', der kan give helt ny viden om universet. En del af udstyret er en 27 km lang tunnel 100 meter under jorden i fransk og schweizisk territorium. Kritikere har forsøgt at standse eksperimentet, da de var bange for det skulle blive jordens undergang, at der ville blive dannet et sort hul, som jorden ville blive suget ind i.

Tabt baguettebrød
Imidlertid blev forsøget sat midlertidigt i stå af helt andre årsager. Først blev det forsinket i mere end et år fra den 19. september 2008 på grund af en elektrisk kortslutning i en forbindelse mellem to superledende magneter, der forårsagede så stor skade, at maskinen måtte udsættes for en omfattende reparation, der udsatte starten af LHC med mere end et år. Driften af LHC afhænger af næsten 10.000 superledende magneter, der køles med 130 ton.

Og så, da det blev startet igen, blev det afbrudt den 3. november 2009, fordi en fugl, der fløj med et baguettebrød i næbbet, tabte et stykke af det ned i en udendørs elektrisk installation. Det er så blevet repareret og efter et par måneders eftersyn af de tekniske installationer går målingerne i gang igen - og der er planlagt endnu et stort eftersyn i 2012.

Også her i landet har vi oplevet uventet indflydelse fra naturen på videnskabelige processer. Danmarks Miljøundersøgelser har opstillet partikelmåleapparater over hele Danmark. De skal måle luftforureningen ved at måle forskellige partikler i luften. Der skal så opstilles en plan for, for at nedbringe netop partikelforureningen, så forureningsniveauet kan leve op til EU's grænseværdier.

Krybestrøm i brusehovedet
Det viste sig så i december 2009, at de afskæringshoveder, der findes på flere af apparaterne, har været følsomme over for fremmedlegemer - de blev stoppet til af insektrester, så resultaterne har været forkerte. Det er man så naturligvis ved at gøre noget ved.

Og endnu et eksempel - på sin vis mere alvorligt: En dansk hjertepatient fik to kraftige stød af sin pacemaker, som i dagligdagen holder styr på hjerterytmen. Det skete, mens han var i bad. En minidifibrillator - ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator) sidder inde under huden i venstre side af brystet. Sensorledningerne går ind til hjertets højre ventrikel. Og herfra kan ICD'en mærke selv svage elektriske strømme, som løber på kroppens yderside. Hvis sådanne krybestrømme tilfældigvis har et mønster, der ligner hjerteflimmer, slår ICD'en til med et genoplivningsforsøg.

I det aktuelle tilfælde, var forklaringen en fejlmonteret vaskemaskine, der sendte en krybestrøm mod brusehovedet. Pacemakeren, rummer nemlig også en miniudgave af en defibrillator, som kan støde hjertet i gang, hvis det er ved at gå i stå. Og netop, som manden veltilpas skulle til at nyde sit bad, gik pacemakeren amok og gav ham et kraftigt stød i hjerteregionen.

Uforklarlige stød
Hvis krybestrømme tilfældigvis har et mønster, der ligner hjerteflimmer, slår pacemakeren til med et genoplivningsforsøg. Stødet sendte personen bevidstløs i gulvet, hvor han måtte ligge og sunde sig et øjeblik. Og da han blev klar til at rejse sig igen, fik han endnu en kraftfuld stødbehandling, så han røg ned på gulvet igen.

Pacemakere kan i nogle tilfælde også reagere på mekaniske vibrationer. Der er mennesker, som har brugt en hækkeklipper eller sådan et apparat, som man brækker asfalt op med, som har fået et stød af deres pacemakere. Det er øjensynligt bestemte frekvenser, der kan ligne et hjerteproblem. Det skal understreges, at disse pacemakere normalt er særdeles sikre, men der kan altså forekomme uventede tilskikkelser.

Det nævnte tilfælde førte til et detektivarbejde, som indledtes med et studie af pacemakerens elektroniske logbog. Og derpå blev der sendt en elektriker ud til patientens hus for at lede efter mulige installationsfejl. Et interview med patienten fortalte, at han begge gange netop havde rørt ved brusehovedet, da pacemakeren slog ham i gulvet. Og man fandt altså frem til vaskemaskinen, der var blevet installeret uden jordforbindelse. Og eksperterne siger, at hvis læger får patienter ind, som har fået uforklarlige stød, er det en god idé velovervejet og grundigt at undersøge patientens omgivelser.

Glemte misteltenen
De nævnte eksempler leder tankerne hen på den berømte mistelten. Balder er søn af Odin og Frigg, og om ham er der kun godt at sige. En morgen vågnede Balder og klagede over, at han havde haft stygge drømme om blod og onde varsler. Af Hel får Odin at vide, at Balder skal dø. Men Frigg drager ud og tager hver eneste ting i ed på, at ingen ville skade Balder, og det gjaldt både ild og vand, sten og jern, alle planter og dyr. Da guderne nu troede at være på den sikre side, fandt de på at skyde til måls efter Balder; det var jo ganske ufarligt! Nogle brugte bue og pil, andre kastede med spyd eller sten efter ham, nogle prøvede at hugge til ham med sværd, men lige meget hvad de prøvede, så tog Balder ingen skade.

Loke, jætten, som bor sammen med aserne, og er repræsentant for løgn, sladder og upålidelighed og har bragt aserne i den ene knibe efter den anden, blev mere og mere misundelig på Balder, og så skabte han sig om til en kvinde og nærmede sig Frigg, der netop kom hen for at se på asernes leg. Da hun hørte, at de skød og huggede efter Balder, lo hun og sagde, at hverken malm eller sten, træ eller noget levende kunne såre Balder, for det havde hun fået løfte om fra alle ting. Men Loke spurgte hende ud, om det virkelig var alting her i verden, hun havde fået det løfte af. Først svarede Frigg ja, men så huskede hun, at den lille mistelten, der voksede på et træ lige uden for Valhal, havde hun ikke taget i ed, fordi den var så lille, at den ingen skade kunne føre.

Da Loke havde fået det at vide, gik han hen og plukkede misteltenen og spurgte så den blinde Høder om, hvorfor han ikke var med i gudernes leg, ja, han tilbød både at lægge pilen på strengen og sigte for ham. Det ville Høder gerne prøve, ligesom alle de andre; Loke lagde misteltenen på strengen, og Høder spændte buen og skød i den retning, som Loke sagde, og pilen gennemborede den lyse Balder, så han faldt død om med det samme!

Historien er meget længere - og blandt andet optræder Loke som den gamle kælling Tøk, der i modsætning til alle andre i hele verden kun vil græde tørre tårer for Balder - så han ikke bliver levende igen.

Folket renset
Bortset fra at den daværende miljøminister af forskellige grunde stillede kritiske spørgsmål til DMU' målinger af partikelrester og fik et grundigt svar, er arbejdet med at finde ud af, hvad der gik galt, hvordan fejlene kunne udbedres, foregået roligt og omhyggeligt og med henblik på at lære af problemerne. Som direktøren for CERN siger til 'Nature News': Man skal ikke pege fingre af nogen, men være klar over, at ved teknisk komplicerede projekter med stramme tidsfrister, er der næsten garanti for, at noget vil gå galt - og at det så gælder om at lære af fejlene.

Vi kan lægge detaljerede planer og gennemføre sikkerhedsforanstaltninger. Der vil aldrig være absolut sikkerhed, absolut harmoni - men vi kan tænke os om og bevare vores ligevægt, når problemerne opstår. I flere religioner findes ritualer for syndebukke, bl.a. fra Det Gamle Testamente: 'Den buk, som loddet for Azazel falder på, skal blive i live for Herrens ansigt, for at Aron kan skaffe soning med den ved at sende den ud i ørkenen til Azazel." (3. Mosebog, Kap 16, Vers 10).

På Forsoningsdagen blev gedebukken udvalgt og sammen med de pålagte synder jaget ud i ørkenen. Så var folket blevet renset, fordi deres synder nu - sammen med bukken - var sendt væk fra gruppen. Men syndebukken bliver der ledt efter på dagens arbejdspladser, i skoler, i politik og andre steder. Man forsøger at løse problemerne ved at udpege en syndebuk. Som cand.mag. Stine Bakkeløkken, der skriver speciale om Syndebukken, siger, så bliver den aldrig en truet dyreart. Den får også liv i form af f.eks. mobning og rygtespredning.

Men, lad os, som eksemplerne her har demonstreret, nøgternt samarbejde og finde årsager til fejl - men ikke blindt jage syndebukke, som er personifikationen af organisationens krise, så kan vi arbejde videre med de store projekter, der skal gøre os klogere.

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt