Det gode samarbejde på tværs af grænser

ANMELDELSE Samarbejde på tværs af de etablerede professioner er uomgængeligt nødvendig i det pædagogiske arbejde i det senmoderne samfund - og rummer store udviklingsmuligheder for den enkelte udøver

Af Paul Hegedahl

Andy R. Højholdt:
'Den tværprofessionelle praktiker - om udvikling af tværprofessionelt pædagogisk arbejde';
Hans Reitzels Forlag, København 2009.
Indgår i serien Socialpædagogisk Bibliotek.
221 s., hft., litt.liste, stikordsreg.
Kr. 298,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5306-0.

'Det gode tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og lærere er en forudsætning for at sikre de bedst mulige vilkår for børns liv og udvikling.'
- Danmarks Lærerforening (DLF) og Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) i deres fælles udspil 'Sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen', 16. august 2004.

I flere boganmeldelser her på dknyt.dk har vi været inde på det øgede krav om bevidst tværfagligt samarbejde i det komplicerede moderne samfund. Her er en bog, der tager fat i et grundlæggende behov for et sådant samarbejde - inden for det pædagogiske område med fokus på de professionelles opgave med at varetage en social forebyggende indsats. Det kræver koordination, samarbejde og dialog.

Som Andy Højholdt skriver, viser ' - - - mange erfaringer fra den pædagogiske praksis imidlertid også, at tværprofessionelt samarbejde i praksis ikke er noget, man bare lige gør. Tværprofessionelt samarbejde kan være svært, anstrengende, ja, til tider ligefrem ubegribeligt, hvilket nedenstående citat fra et interview med folkeskolelæreren Mette vidner om: 'Jeg synes, samarbejdet med pædagogerne er svært. Man skal i hvert fald overskride nogle barrierer, og det sjove er, at jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er for nogle. Men de er der, ingen tvivl om det!' '

Og forfatteren skriver så: 'Det er det, denne bog handler om - det tværprofessionelle samarbejde i
det pædagogiske praksisfelt med fokus på de professionelles opgave med at varetage en social forebyggende indsats. Ambitionen med bogen er at medvirke til at sikre, at alle børn, unge og familier får bedst mulige vilkår for at udvikle sig. Det kræver koordination, samarbejde og dialog mellem de professionelle i det pædagogiske praksisfelt.'

Der er allerede sket meget på det tværprofessionelle felt
I bogens indledning peger Andy Højholdt på, at der i de første år af 2000-tallet er sket meget - og på mange niveauer - på det tværprofessionelle felt inden for pædagogikken:

  • Uddannelsespolitisk foregår der i grunduddannelserne grundlæggende diskussioner om, hvor meget og
    hvordan man skal prioritere undervisningen og uddannelsen i at samarbejde med andre relevante
    professioner.
  • På ledelsesfeltet kæmper såvel kommuner som arbejdsgivere med deres ansvar for at sikre
    organiseringen og de overordnede rammer for det tværprofessionelle samarbejde på det pædagogiske
    område. Pædagogisk ledelse af det tværprofessionelle teamarbejde er blevet et stort og væsentligt
    indsatsområde.
  • I praksis kæmper professionelle faggrupper med at få det konkrete samarbejde mellem professionelle
    til at fungere på en konstruktiv måde til gavn for målgruppen.
  • På brugerniveau kæmper børn og unge dagligt med at navigere i et barndoms- og ungdomsliv præget
    af hyppige skift mellem forskellige pædagogiske organisationer og forskellige møder med mange
    grupper af professionelle fagfolk, der alle hver især vil dem det bedste.

Siden det fælles udspil fra DLF og BUPL i 2004 er der især sket meget på det uddannelsespolitiske felt, skriver forfatteren, og fortsætter: 'Der er blevet lyttet til de pædagogiske professioners interesseorganisationer, og i de nyeste bekendtgørelser vedrørende uddannelsen til hhv. pædagog og lærer har man fået indføjet krav om, at uddannelserne skal indeholde et tværprofessionelt element, som skal arrangeres i samarbejde med mindst en af de samarbejdspartnere, der er relevante for den pågældende faggruppe.'

Hensigten med de nye lovgivninger for professionsuddannelserne er, at de kommende professionelle, der har samme målgruppe for deres praksis, skal lære at samarbejde og drage konstruktiv nytte af hinanden til målgruppens bedste.

Den pædagogiske praktiker er en tværprofessionel praktiker
'Den tværprofessionelle praktiker' handler om dette samarbejde på tværs af de etablerede professioner, som pædagoger, lærere, socialrådgivere, uddannelsesvejledere og en række andre professionelle nødvendigvis må etablere, hvis det socialt forebyggende arbejde for både de velfungerende og de udsatte børn og unge skal lykkes i praksis.

Grundsynspunktet i bogen er, at tværprofessionalitet ikke alene er uomgængeligt nødvendig i enhver form for pædagogisk arbejde i det senmoderne samfund, men også rummer store udviklingsmuligheder for den enkelte professionelle. Den pædagogiske praktiker er en tværprofessionel praktiker. I bogen gennemgår forfatteren sociologiske, kulturteoretiske, pædagogiske, organisatoriske og didaktiske perspektiver på tværprofessionelt arbejde, og han opstiller en model (udviklingskompasset) for udviklingspotentialerne i dette arbejde.

Bogens indhold
Hensigten med bogen er at skabe overblik over et kompliceret felt af samarbejdsrelationer og hjælpe læserne med at navigere i dette landskab. Med det som udgangspunkt er bogen efter en omhyggelig indledning bygget op i fem omfattende og detaljerede kapitler:

Indledning

Kapitel 1. Den tværprofessionelle faglighed
Her præsenteres det såkaldte 'udviklingskompas', der er udviklet som en oversigtsskabende model for nuværende og kommende praktikere, der står over for den opgave at skulle samarbejde på tværs af fag og professioner. Udviklingskompasset beskriver fire praksis- og udviklingsfelter, som så uddybes i hvert af de følgende kapitler.

Kapitel 2. Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt
I dette kapitel beskrives behovet for tværprofessionelt samarbejde på baggrund af sociologiske og kulturanalytiske teorier om det levede barndoms- og ungdomsliv.

Kapitel 3. Det pædagogiske udviklingsfelt
Dette kapitel behandler de overordnede perspektiver på tværprofessionelt samarbejde, og de udfordringer det kan medføre for de professionelle. Herunder den faglige specialisering i et kulturteoretisk perspektiv, forskelle og ligheder i lærer- og pædagoguddannelsen og DLF's og BUPL's roller. Det ses også ud fra det kommunale perspektiv.

Kapitel 4. Det organisatoriske udviklingsfelt
Her gives en indføring i organisationsteoretiske perspektiver på tværprofessionelt samarbejde samt eksempler på organisatoriske måder at rammesætte den tværprofessionelle praksis på. Desuden præsenteres ledelsesmæssige overvejelser. Den kontrolfikserede managementtænkning og den selvledende medarbejder diskuteres - og der fokuseres på tilrettelæggelsen af kommunikationen. Endvidere er der et eksempel på konkret arbejde i et tværfagligt pædagogisk ledelsesteam i et skoledistrikt.

Kapitel 5. Det didaktiske udviklingsfelt
Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold. I dette kapitel præsenteres de didaktiske udfordringer i det tværprofessionelle arbejdsfelt, når målet er samarbejde om socialt forebyggende arbejde. Det indeholder såvel grundlæggende refleksioner over samarbejdsformer i forbindelse med socialt forebyggende arbejde i pædagogisk praksis som eksempler på, hvordan man kan gribe det socialt forebyggende arbejde an ved at orientere sin praksis dialogisk. Bl.a. skildres udvidelsen af den didaktiske grundforståelse og udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt. Og det både diskuteres og beskrives, hvad der kendetegner et godt samarbejde. Endvidere inddrages det pædagogiske redskab 'Børnelinealen' som et tværprofessionelt redskab og effektevalueringsmetode i sammenhængen.
Hvert kapitel slutter med en grundig afrunding.

Om forfatteren
Andy Robert Højholdt er lektor, underviser og udviklingskoordinator på det professionelle element ved Frederiksberg Seminarium, Professionsskolen Metropol. Han underviser i pædagogik samt almen didaktik og varetager bachelorvejledning. A. R. Højholdt er cand.scient.soc. i pædagogik og socialvidenskab fra Roskilde Universitetscenter, 2001. Han har tidligere været forskningsmedarbejder ved Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter og underviser ved studieprøven i dansk- i samarbejde mellem Roskilde Universitetscenter og Roskilde Sprogcenter samt underviser og vejleder: CVU, Kbh. & Nordsjælland, Den Pædagogiske Diplomuddannelse, 'Undervisning af tosprogede elever'. Andy R. Højholdt har tidligere skrevet en række andre bøger inden for sit fagområde.

Et nyt perspektiv, der skal gøre en forskel
Forfatteren skriver: 'Tværprofessionelt samarbejde er ofte en forstyrrelse af den pædagogiske praksis. Det skyldes, at det tværprofessionelle perspektiv på den pædagogiske praksis for mange er noget nyt. Tværprofessionelt samarbejde er en ny måde at tænke sin professionelle praksis på - et nyt fokus på den professionelle faglighed. Denne bogs hovedbudskab er, at den professionelle for begive sig ud i at deltage i tværprofessionelt samarbejde skal være klædt godt på. At være klædt godt på vil sige, at man er bekendt med de overordnede perspektiver på og centrale udfordringer i det tværprofessionelle regi.
Ellers risikerer man, at det tværprofessionelle samarbejde frem for at være en kilde til inspiration og merviden bliver en frustration for alle.

Tværprofessionelt samarbejde er kommet til som et krav i socialpolitikken, og det er ligeledes blevet indført som et krav i uddannelsespolitikken. Grundlæggende er det vigtigt at huske på, at tværprofessionelt samarbejde er en nødvendighed, når det gælder varetagelsen af en social forbyggende
indsats for udsatte børn, unge og familier. Vi begiver os altså ikke ud i et tværprofessionelt samarbejde for sjov - vi gør det for at gøre en forskel for målgruppen i praksis.'

Viden der virker og udfordrer
I bogen trækker Andy Højholdt dels på teori, dels på forskellige undersøgelser, der perspektiveres ved, at de nye krav til de pædagogisk professionelle trækkes frem. Desuden inddrages interview og eksempler fra praksisfeltet, som er gennemført, indsamlet og bearbejdet i forbindelse med et toårigt udviklingsprojekt på Frederiksberg Seminarium, Professionshøjskolen Metropol.

Interviewene og eksemplerne fra udviklingsprojektet tjener primært til eksemplificering og anskueliggørelse af bogens mere teoretiske argumentationer. Mange praktikere, politikere og embedsmænd har gennem interview og samtaler stillet deres viden til rådighed. Forfatteren siger: 'Jeg har set det som min efterfølgende opgave „at sende elevatoren tilbage igen" - at formidle nogle af alle erfaringerne fra det tværprofessionelle samarbejde i praksisfeltet videre i mere systematisk form og med teoretiske perspektiveringer - - -

Bogen bygger - - - ikke blot på ny forskning, men også på systematiseret praksisviden. Man kunne også kalde den viden, der præsenteres i bogen, for udviklingsviden. Dens kendetegn er, at den kan vejlede praktikere i at intervenere i praksis, og forhåbentlig kan denne bog vejlede dig som kommende eller nuværende praktiker i udviklingen af gode tværprofessionelle samarbejdsrelationer til gavn for målgruppen. Hensigten er, at den afspejler viden, der virker, og samtidig også indeholder viden, der udfordrer. Udfordrer ved at sætte spørgsmålstegn ved tidligere praksisser og forståelser i det pædagogiske praksisfelt med henblik på at skabe grundlag for udvikling af nye praksisser og ny viden. Det overordnede mål er at bidrage med redskaber og indsigter, der gør, at fremtidens professionelle bliver bedre til at pejle efter nye muligheder og udviklingsrum i den tværprofessionelle praksis - med målgruppens bedste for øje.'

Samarbejde er som juleaften
Alle har deres foretrukne version af, hvilken samarbejdsform man har det bedst med. Forfatteren skriver, at 'man kan sige, at samarbejdsrelationer er som juleaften. Juleaften er en begivenhed med særlige rammer, hvori mennesker mødes. Ikke alle mødes dog om det samme, når man fejrer jul. Nogle spiser gås, andre spiser and, nogle sværger til risengrød, andre vil ikke gå glip af risalamanden. Nogle familier prioriterer dyre gaver, andre lægger vægt på julens religiøse budskab. Nogle familier lægger stor vægt på, at alle hjælper med at få aftenen til at forløbe som planlagt, i andre familier har én person hovedansvaret for aftenen og sørger for alt det praktiske, mens resten slapper af og nyder at blive serviceret. - - - Det kan være svært at rokke ved familietraditionerne - og hvorfor skulle man egentlig også gøre det? Når nu én måde at være sammen om at holde jul fungerer godt for familien, hvorfor så ændre på det?

På samme måde har nogle det godt, hvis samarbejdet om den pædagogiske praksis foregår i en tæt kollektivt fokuseret enhed, andre har det bedre i et løst forbundet netværk, hvor man kan spørge om råd, hvis man har et problem, og ellers ikke er forpligtet på anden deltagelse. Nogle har det fint i rollen som den person i samarbejdsrelationen, der bidrager med administration og struktur, andre har det bedst i rollen som den, der sørger for, at alle har det godt og finder sig til rette. Ligesom der ikke er nogen fast definition på en god juleaften, er der heller ikke nogen klar definition på, hvad et godt samarbejde er.'

I bogen beskrives forskellige former for samarbejde og på hvilke niveauer, de kan foregå. Der opstilles bl.a. en liste, der kan hjælpe hver enkelt med at blive klar over, hvad der illustrerer et godt samarbejde. Den er særdeles brugbar uanset på hvilke områder samarbejdet foregår:

'Overvej, hvilken konkret handling, der bedst illustrerer din oplevelse af, hvad godt samarbejde er.

Prøv dernæst at beskrive overfor en anden, hvilken oplevelser du har haft med gode samarbejdsrelationer. Beskriv dem så konkret som muligt med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvilken rolle havde du selv i det gode samarbejde?
  • Hvilken betydning havde formen omkring det gode samarbejde, som du var en del af?
  • Hvilken opgave var du ansvarlig for at løse i samarbejde med de andre?
  • Hvordan koordinerede I jeres aktiviteter i samarbejdet?

Overvej derefter i fællesskab, hvordan du kan overføre dine positive erfaringer fra den konkrete sammenhæng til andre samarbejdsrelationer. Diskuter eksempelvis, om man på baggrund af din konkrete oplevelse kan uddrage generelle træk ved godt samarbejde.'

På samme måde er der hele bogen igennem en række lister og bokse med gode råd, forslag til overvejelser, nærmere undersøgelser og informationer om praktiske eksempler.

Gode praktiske erfaringer
'Den tværprofessionelle praktiker' henvender sig både til studerende på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsen og til efter-/videreuddannelse af praktikere inden for disse områder. I sin omtale af bogen i 'Danske Kommuner', nr. 34/2009 skriver Arne Sloth Kristoffersen, tidligere skoleinspektør, medlem af Undervisningsministeriets udvalg: ' - - - en bog, der beskæftiger sig med et meget vigtigt emne." "[...] velegnet på uddannelsesinstitutioner, hvor det tværfaglige samarbejde bør være en del af pensum. Desuden vil bogen være relevant for kommunale forvaltninger, hvor den helt sikkert vil kunne være inspirerende og bruges for eksempel ved tværfaglige seminarer.'

De erfaringer fra praksis, der gennemgås i bogen viser, at tværprofessionelt samarbejde kan lade sig gøre, og det kan betyde en mere kvalificeret samlet indsats for målgruppen. Det understreges, at  det kræver, at man som praktiker løfter blikket, orienterer sig i landskabet og beslutter at begive sig ud i det tværprofessionelle samarbejde med en klar og udtalt målsætning om, at det skal lykkes, og at det skal gøres godt.

Supplerende links
Bogens hjemmeside: http://dentvaerprofessionellepraktiker.hansreitzel.dk/

http://dentvaerprofessionellepraktiker.hansreitzel.dk/fileadmin/filer/ubeskyttede_filer/dlf-BUPL.pdf
Danmarks Lærerforening (DLF) og Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL): 'Sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen'

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=60126&ResultSetId=54286296
Anmeldelse fra 'Folkeskolen'

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt