Den kommende formand ønsker et mere transparent KL

- Ekstremt vigtigt, at KL opfattes som kommunernes talerør. At KL er til for kommunerne, og ikke omvendt, siger Horsens-borgmester Jan Trøjborg (S), der som politisk spydspids for de 98 kommuner stiller offensive udspil i udsigt
11. FEB 2010 14.25

Af Knud Abildtrup

HORSENS: - Der er for lidt transparens i beslutningsprocesserne i KL, for lidt gennemsigtighed, når det handler om, hvad KL som organisation arbejder for. Det er vigtigt, der ikke opstår myter og misforståelser blandt andet op til økonomiforhandlingerne og andre store aftaler.

Den salut står tilbage som den mest bemærkelsesværdige, når det gælder deciderede KL-udmeldinger fra dknyts interview med Jan Trøjborg: Bestyrelsesmedlemmet, der nu står til at tage skridtet fra at være en af de 17, der må nøjes med at blive orienteret om forløbet i de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, til selv som formand at føre ordet - og i hvert fald få mulighed for at slå i bordet.

KL's position bestemt af situationen på Borgen
- Vi vil i højere grad invitere borgmestre og måske hele økonomiudvalg til møde før og under forhandlingerne - og i højere grad inddrage lokalpolitikere i forløbet, lyder det fra den midtjyske borgmester i et forsøg på at indkredse en konkret intention midt i hele det verserende spil mellem kommunalt selvstyre og embedsmandstyre, og kampen mellem de to politiske niveauer - det centrale og det decentrale.

Det handler om at kunne styrke sammeholdet mellem kommunerne for bare nogenlunde at kunne matche centraladministrationen. Og allerhelst vil Trøjborg tage rammediskussionen for de store udfordringer, velfærdssamfundet står over for, og han har det tydeligvis godt med den partitro farve på Lipton-theen i koppen på borgmesterkontoret - rød som hyben og hindbær:

- Helt ærligt, så er KL's position jo temmelig bestemt af, om vi har en mindretalsregering, der er afhængig af aftaler, for så har vi en stærk position. Eller om vi som nu har en regering, der er i lommen på Dansk Folkeparti og dermed først og fremmest tager  hensyn til dem.

Mod til reform først efter et valg

- En reformdagsorden får vi nok først efter et Folketingsvalg, men da vil kommunerne så også blive en hovedaktør. Vi har i kommunerne - skriv endelig ikke KL, men kommunerne - behov for øget beskæftigelse og øget velfærd. Og jeg agter at komme med en række udspil på de områder, men der vil nok først være mod til reformer efter et valg.

KL-direktør Peter Gorm Hansen spåede i november serviceforringelser og effektiviseringskrig i den store stil, da han over for dknyt udmalede sine forventninger til den netop påbegyndte valgperiode?

- Det er en skæv måde at stille det op på, kommenterer Trøjborg: - Får vi en bedre folkeskole af færre timer og færre lærere? Og får vi bedre omsorg af færre sosu'er?
Effektiviseringer er vi - alene i lyset af demografien - tvunget til at gennemføre, og husk lige på, at kommunerne allerede nu effektiviserer for 1 milliard. Det er simpelthen lagt ind i de økonomiske rammer. Så gør det nu ikke bevidstløst, kære Regering.

Drop defensiv dagsorden
- Afgørende for mig er, at selv om vi har haft højkonjunktur i fem år, aldrig har haft så mange uden for arbejdsmarkedet. 1 million mennesker, der godt kunne påtage sig en funktion, står reelt udenfor - og det er vel udfordringen. Det, der klemmer økonomien. Vi har ikke behov for en defensiv nedskæringsdagsorden, men en offensiv dagsorden, der kan skabe vilje og optimisme. Offentlige investeringer kan få flere hænder i gang, så overførselsindkomsterne ikke dræner kassen.

For den tidligere minister handler det bl.a. om at finde de rigtige værktøjer til at gøre noget ved den egentlige klemme i dansk økonomi: at øge arbejdsudbuddet. Og ikke stirre sig blind på blot at skære ned:

- At skære ned på antal timer i skole, hvor det tværtimod handler om, at eleverne skal være dygtigere. Det giver ingen mening og er en ekstrem defensiv dagsorden. At reducere i folkeskolen gør os kun fattige på sigt.

En god model for samarbejde
Netop på skoleområdet ser Trøjborg 'Partnerskab om Fokeskolen' som en god model for samarbejde fremover. 35 kommuner gik sammen med ministeriet og KL om at understøtte ambitiøse og dokumenterbare resultater i kommunernes arbejde med at udvikle folkeskolen.

- Det er det, Regeringen praler af, og det er rent faktisk lykkedes os at forbedre elevernes læsefærdigheder.

Udligningen mellem kommunerne fylder meget i debatten?

- Det er en rigtig vigtig diskussion og udspringer jo af et sympatisk ønske om et ensartet serviceniveau. Men dels handler det om en forholdsvis lille andel - om cirka en femtedel - af vores finansiering - så ændringer vil for den enkelte kommune kun kunne betyde et lille minus eller et lille plus. Og dels er det jo et nulsumsspil, hvor det er svært at forestille sig nye systemer, hvor der ikke vil være nogen, der er utilfredse.

- Jeg har respekt og forståelse for debatten, men også her skal vi ha' endnu bedre gennemsigtighed i arbejdet mod mere grundlæggende løsninger, siger Trøjborg med tanke på det aktuelle finansieringsudvalg, der skal barsle med nye udspil senere på året.

Hvor klemmer det?
Han lægger også vægt på de borgmester-fora, der de seneste år har fungeret på mere regional basis under budgetlægningerne:

- Vi accellererer den nye form for borgmestermøder - med et intenst og detaljeret fokus på hver enkelt kommunes prioriteringer: Hvor er det, det for alvor klemmer?

Budgetsnakken får KL-bossen in spe til at slå et slag for at få skattestoppet ophævet, så politikerne lokalt igen kan påtage sig ansvaret:

- Jeg ved godt, det for Regeringen er det helligste af det hellige at bevare skattestoppet - meget vigtigere end over-/underskuddets størrelse. Det ER et problem, men regeringen er hverken til at hugge eller stikke i. Og en del af følgen er jo blevet, at selv borgerlige borgmestre ikke længere tør gå til valg på at sænke skatten, fordi de ikke tør satse på at kunne hæve den igen.

Ikke som i SKAT
- Det er en ny økonomisk realitet. Og der står ikke 'dum' på ryggen af mig, for jeg ved godt, det ikke bliver til noget under denne regering, men der bør altså være mere råderum til kommunerne. Og det holder ikke at beskylde lokalpolitikerne for at klynke, for de er i fuld gang med at påtage sig det politiske ansvar - bl.a. for det specialiserede socialområde, hvor der for alvor har været vækst og som skal under økonomisk styring. Det foregår lige nu i alle kommuner.

Jan Trøjborg har flere initiativer og fælles politiske udspil for kommunerne - ikke for KL, men for kommunerne - i posen og forbereder at kunne søsætte dem ved eller efter det kommunalpolitiske topmøde i marts:

- Og det handler om at være ude i tide, siger han med henvisning til forhandlingerne om de kommunale, administrative sagsområder med objektiv sagsbehandling, som, Claus Hjort p.t. gerne vil lægge ind under et centralt, statsligt kontor:

- Der var vi for defensive og for sent ude. Vi skal være mere fremme i skoene og mere moderne, når vi skal finde de rigtige løsninger. Ellers er der andre, der gør det for os. Men det er også vigtigt at få kommunernes bidrag, så det f.eks. i det tilfælde ikke bliver centralisering a la SKAT, der ikke fungerede og har betydet masser af tabte penge.


Foto: Horsens Kommune

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt