Kattegat Kommune:
Der er ikke noget, der hedder 'eventuelt'

Nyvalgte kommunalpolitikere på COK's begynder-kursus med to midtjyske kommunaldirektører som guider med eksakte svar på rede hånd i de lokalpolitiske spilleregler - og spilfægterier
10. FEB 2010 10.24

Af Knud Abildtrup

Skal politikere ikke altid ind over dispensationer i byggesager? Nej! Må man hente en partifælle fra byrådet ind i et udvalg, hvis man selv er forhindret til et møde? Nej! Kan man ikke ha' et fast punkt på dagsordenen som en slags eventuelt?

- Eventuelt? Der er ikke noget, der hedder 'eventuelt', slog Henning Hansen fast i mødesal 6 på COK i Grenaa i fredags. Kommunaldirektøren i Ikast-Brande var underviser sammen med sin topchef-kollega fra Favrskov, kommunaldirektør Jan Kallestrup, og benyttede lejligheden til en præcisering af, hvordan kommunalbestyrelsen beskæftiger sig med at træffe beslutninger - efter indstillinger fra fagudvalg - og en dagsorden ikke rummer småsnak. Det hører hjemme uden for dagsordenen.

Af de p.t. 2468 danske kommunalpolitikere er hele 44 pct. nyvalgte - det giver 1085 - og 630 af dem har gået eller skal gå på det skræddersyede, velbesøgte kursus kaldet Kattegat Kommune - om de situationer og dilemmaer, de nyvalgte allerede er kastet ud i.

Hvad betyder MED-udvalg? Betyder KB Kongens Bryghus? Hvad mener du med 'dimensionere'?

Der var ikke noget, der hed dumme spørgsmål, da en blandet flok af nyvalgte fra novembervalget fik de indledende lektioner i, hvordan man gebærder sig og holder hovedet og engagementet oven vande i alt det nye. Og nyt var der nok af, mens der blev gennemgået begreber som kommunalfuldmagt, lighedsgrundsætning og begunstigende forvaltningsakter.

Der var ham, der var gået til valg på en ny hal til det jyske lokalområde, oplandspolitikeren, der i konstitueringsfasen ret overrasket opnåede at blive tilbudt - og afslå - en borgmesterpost - og veteranen, der efter en periode udenfor nu var blevet valgt ind igen.

Og netop sværhedsgraden i de ofte indviklede sammenhænge og komplekse sager var på dagsordenen.

Papirmængderne
- Hvordan skal vi håndtere de kolossale mængder af papirer, når man også skal passe et arbejde ved siden af? Hvordan får vi det kogt ned til det væsentligste, uden det bare bliver embedsmændenes indstillinger, vi siger ja eller nej til, spurgte tidligere minister Ole Stavad (S) fra Jammerbugt.

- Det er jo et af dilemmaerne, og det foregår vidt forskelligt rundt omkring, sagde Jan Kallestrup. Det handler ikke mindst om, hvilken type politikere, I selv er: Vil I ned i detaljerne og enkeltsagerne - eller vil I bevæge jer på det overordnede niveau og være med til at sætte retningen?

- Nogle politikere efterlyser hele tiden flere bilag og graver sig ned, eksemplificerede Henning Hansen. Vi forsøger, om ikke vi kan nøjes med sagsbeskrivelser, men jeg tror ikke på en fælles skabelon. I må tale indbyrdes om jeres arbejdsvilkår, det er ingen hemmelighed, at sagsmængderne kan være frustrerende.

- Man må vælge ud, supplerede SF'er Ulla Holm fra Samsø, der med sine seks års tidligere byrådserfaring kunne råde til at prioritere skarpt og ikke gå lige meget ind i alle sager - og på den måde bevare engagementet.

Bland jer
- Og det er jo lovligt at blande sig, slog Kallestrup fast: - Vores politikere vil helst ikke se sager over tre sider, og respekt for det, men vi vil fra forvaltningen også gerne angive alternative muligheder, og så kan et vedlagt sagsnotat godt
ende på fem-otte sider.

- I skal jo stille krav, men også betragte jer som vores bestyrelse: I skal motivere, bakke op - og stille krav, beskrev han den ideelle - og gensidigt afhængige - relation mellem kommunalbestyrelse og forvaltning - med fare for at lyde for positiv: - For jeg har også set eksempler, hvor jeg godt kan forstå, at embedsmænd bliver forsigtige: Politikere, der offentligt kommer efter medarbejdergrupper, bør i stedet komme efter mig. Ellers er det ikke specielt motiverende for dem. I skal derimod sætte retningen - på borgernes vegne.
Forstår I mig?

En af dem, der kendte den sag fra begge sider, var Børge Bech (S), der arbejder på borgmesterkontoret i Hjørring - og nu som nyvalgt politiker hører til dem, der i Brugsen f.eks. bliver spurgt, om der nu er nye toner angående det byggesags-afslag, naboen fik af det sidste byråd. Der er godt nok intet objektivt nyt i sagen, men nu er der jo så mange nye i byrådet - og syv nye i teknik- og miljøudvalget?

Et dansk, der kan forstås
- Om det så er en idé at tage sagen op? Henning Hansen, der var ved at gennemgå, hvad der skal til, for at noget kan kaldes 'nye oplysninger' i en sagsgang, tøvede en kende med at svare, men kunne faktisk godt finde på at råde til at få sagen ind igen - og så lade den blive stemt ned igen.

Og selv om denne artikels overskrift kom til at hedde, at der ikke er noget, der hedder eventuelt, så er der i sandhedens interesse masser af kommunalpolitiske sager - hvor svaret ikke altid ligger lige for. Og det lagde underviserne i Kattegat Kommune ikke skjul på. Så gælder det om at få en juridisk vurdering, et råd i nabokommunen eller en dialog med tilsynet.

Henning Hansen, der undervejs drillede sin chefkollega for ikke at være hurtig nok, redegjorde - i øvrigt i effektivt tempo - hvordan reglerne forhindrer et politisk flertal i at majorisere og haste sager gennem systemet. Hvordan det enkelte medlem kan sige stop og få sagen tilbage i udvalg. Hvordan kommunen ikke må være konkurrenceforvridende, men alligevel godt må rydde sne i nabokommunen.

Fordele og ulemper ved at indkalde stedfortrædere under forfald blev vendt og drejet. Retningslinier for åbne og lukkede dagsordener var oppe. Og at det hele skal foregå på et forståeligt dansk blev slået fast.

Tag og spørg
Et konkret spørgsmål var, hvorvidt et skolebestyrelsesmedlem fra en lukningstruet skole som politiker vil være inhabil i selve byrådssagen om lukningen - og dermed faktisk svække kampen for skolen?

- Altså, skolelederen vil være inhabil, fordi det gælder hans arbejde, konstaterede Henning Hansen, der ikke turde lægge hovedet på blokken og svare utvetydigt med hensyn til skolebestyrelsesmedlemmet: - Men tag og spørg!

Må en skovbyggelinie godt være 20 meter det ene sted i kommunen og 30 meter det andet? Ja! Har vi samme tavshedspligt som de ansatte? Ja! Er der regler for, hvor længe et byrådsmøde må vare?

- Nej, og det er noget af det, der er allermest forskelligt, kunne Jan Kallestrup beskrive: Halvandet time i én kommune, men måske seks til otte timer i en anden. Og så er der dem, der begynder kl. 18 og først får noget at spise, når mødet er færdigt...

At borgmester-veteraner i både mindre og større kommuner har præsteret at sætte rækker af sager til afstemning under ét - og nærmest klaret samtlige tiltrædelsessager samlet, hvis der ellers ikke var nogen, der havde noget at indvende, føjede sig til den anekdotiske del af seancen.

Og mens kursus-uret nærmede sig frokost, nåede kursisterne lige at få med, at de faktisk har pligt til at tage stilling i de mange sager - og ikke kan stemme 'ved ikke' - hvilket dog førte til et stilfærdigt input fra en deltager, der fra sin byrådssal med elektronisk afstemning faktisk kunne berette om tre knapper: Ja, nej og - ved ikke...

- I må ha' tape over den med 'ved ikke' lød det resolutte svar fra Ikast-Brande-chefen sidst på en formiddag, der ikke skulle mangle et sidste eksakt og koncist svar - med et glimt i øjet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt