Eliternes trumf - et anderledes billede af magten

ANMELDELSE Der bliver stadig større afstand mellem de brede befolkningsgrupper og et mindre lag af højtuddannede. Resultatet er et samfund med dybere sociale og geografiske skel og med nye politiske brudflader
19. FEB 2010 11.00

Af Paul Hegedahl

Lars Olsen:
'Eliternes triumf Da de uddannede klasser tog magten';
Forlaget Sohn, Rødovre 2010.
249 s., hft, 14 x 21,5 cm., ill., litt.liste, noter.
Kr. 249,95 inkl. moms.
ISBN 978-87-91959-67-7.
Har modtaget støtte fra Fagforbundet 3F

'Det er de begavede, dannede og formuende, som i ethvert civiliseret samfund har overvægten i de offentlige anliggenders bestyrelse'.

Lars Olsen indleder sin bog med dette citat af Orla Lehmann (1810-1870), cand.jur. fra 1833 og en af de mest fremtrædende lederskikkelser i kampen mod enevælden, medlem af Folketinget og derefter af Landstinget, minister uden portefølje 1848 og indenrigsminister 1861-1863. Han var i øvrigt med til at formulere Ejder-programmet 'Danmark til Ejderen' med de ulyksalige følger - men det er en helt anden historie.
Citatet stammer fra en tale, han holdt i Vejle i 1860.

Synspunktet var så et, man forlod ved det såkaldte Systemskifte i 1901, hvor der blev udpeget en regering med basis i flertallet i Folketinget. Arbejdere og bønder brugte de politiske institutioner til at udjævne klasseskellene og skabe nye muligheder for samfundets brede lag.

Nu spørger så Lars Olsen - og han er ikke den eneste - om, vi er på vej tilbage til Orla Lehmanns syn på den ideelle styreform. I 'Eliternes triumf Da de uddannede klasser tog magten', påviser han - efter en grundig analyse, at der i dagens danske samfund bliver stadig større afstand mellem de brede befolkningsgrupper og et mindre lag af højtuddannede. Vi lever i en ny udgave af klassesamfundet, præget af store forskelle i levevilkår og ikke mindst i indflydelse. Det er storbyernes højtuddannede eliter, som sætter deres forestillinger igennem, og det er blandt dem, vi i dag finder politikere, meningsdannere, erhvervsfolk, indflydelsesrige akademikere og mediefolk. Som forfatteren udtrykker det: 'De lever i deres egen »virkelighedsboble«, som er meget anderledes end de brede samfundslags.
Disse års samfundsudvikling udspringer af denne afsondrede boble. Resultatet er et samfund med dybere sociale og geografiske skel end tidligere - og med nye politiske brudflader.' Den elite, der er tale om, udgør ifølge Lars Olsen 2 pct. af befolkningen, men er klart overrepræsenteret, når det gælder magten - også den politiske.

Det er skarpe ord, men de underbygges med klare tal og fakta hele vejen. Meget tyder på, at flertallet af befolkningen giver ham helt ret. I en undersøgelse fra Capacent lavet til bogen svarer blot 44 pct. af erhvervseliten, at der er 'betydelige' klasseskel i Danmark, mens 75 pct. af almindelige danskere oplever, at der er forskel mellem klasser i samfundet og anser det for et stort problem, at 'beslutningstagerne er så langt væk fra almindelige danskeres levevilkår og hverdagserfaringer'.

Manglen på sammenhæng mellem det politiske liv og samfundslivet
Forfatteren skriver, at bogen for ham også er et personligt projekt: 'Min kritik af de højtuddannedes dominans skal ikke tolkes som mistillid til viden og uddannelse. Jeg er selv akademiker, men har i 25 år arbejdet som journalist, analytiker og skribent. Mit arbejdsliv har været delt i to faser, der begge har givet inspiration til bogen.

Frem til 2001 arbejdede jeg især med dansk og europæisk politik. I en årrække havde jeg fast arbejdsplads på Christiansborg og var i en periode leder af den politiske redaktion på det nu hedengangne Aktuelt. Fra samtaler med ministre og andre toppolitikere ved jeg, hvad der betyder noget i det politiske miljø, og hvad der går ind ad det ene øre og ud af det andet. Fra midten af 1990'erne blev jeg imidlertid nok så meget optaget af andre spørgsmål. En hverdag på Nørrebro gjorde mig klar på de store integrationsproblemer, som dengang var uhøvisk tale i det pæne selskab. Jeg skrev også meget om uddannelse, skole og ulighed og har tilrettelagt en stribe undersøgelser om disse emner.

Det er min erfaring, at det politiske liv kun et stykke ad vejen hænger sammen med det bredere samfundsliv. Et samfundsproblem bliver ikke nødvendigvis et politisk spørgsmål - denne bog giver en del af forklaringen på hvorfor.'

Indhold
Med udgangspunkt i forfatterens observation af denne mangel på sammenhæng mellem politik og det brede samfundsliv, har han opdelt bogen i fem dele. Han beskriver metoden som en arkæologisk udgravning, hvor de nye politiske og sociale mønstre afdækkes lag for lag.

Del 1 handler om det politiske liv på Christiansborg og omegn. Det dokumenteres, at Folketinget i de seneste 30 år har fået en langt mere skæv sammensætning, ligesom der er sket en professionalisering af politik. Det er i øvrigt en dokumentation, der understøttes af en række andre analyser i de seneste år, blandt andet de såkaldte 'magtudredninger - og ikke mindst kan klart dokumenteres af Folketingets egne oplysninger om medlemmerne. I denne første del ses der også på den historiske udvikling.

Del 2 ser på konsekvenserne af dette skifte ude omkring i landet. Her går Lars Olsen i dybden med kommunalreformen, politireformen og ændringerne af uddannelsessystemet. Professor Erik Jørgen Hansen fortæller i et interview om, hvordan det 'uddannelsesorganiserede' samfund etablerer nye hierarkier og nye kilder til magt.

Del 3 zoomer ind på de grupper, som forfatteren kalder de højere klasser og diskuterer deres indflydelse på politik og samfund. Ved hjælp af de analyser, som det nordiske konsulenthus Capacent har udført til bogen, kortlægges de tre eliter, som forfatteren peger på, deres kendetegn og deres forhold til samfundets brede lag.

Del 4 lægger et bredere perspektiv på det moderne klassesamfund. Forfatteren analyserer uligheden mellem brede samfundslag og stiller spørgsmålet: Hvorfor er klasseskellene 'forsvundet' fra den offentlige dagsorden? Svaret, siger han, handler i høj grad om nye former for magt og afmagt i uddannelsessamfundet.

Del 5 vender tilbage til det politiske og kortlægger den sociale baggrund for næsten ti års borgerlig regering. Lars Olsen formulerer det således: 'Mens centrum-venstre historisk var tæt forbundet med arbejderklassens hverdagsliv, har partierne i dag svært ved at omstille sig til et mønster med magtfulde eliter og professionaliseret politik. Forbindelsen til almindelige lønmodtagere er blevet tyndslidt.'

Detaljeret er bogens indhold dette:

INDLEDNING: FOLKETS STYRE?

Kapitel 1. DEN POLITISKE KASTE
Leif - en sjælden fugl
Det skæve Folketing
Ingen politikerbørn på teknisk skole
Kun 2 af 179 bor alment
Det klassiske folkestyre
'Praktiske mænd fra arbejdernes egen kreds'
Professionalisering og sociale skel
Hvad er problemet?

Kapitel 2. FAGRE NY VERDEN
En by i provinsen
Kommunalreform og 'stordriftsulemper'
Den fejlslagne politireform
Akademiseringen af uddannelserne
Magt og afmagt i uddannelsessamfundet

Kapitel 3. DE TRE ELITER - OG FOLKET
Jagten på magten
Tre segmenter i de bedrestillede klasser
Krage søger mage
Den klassiske magt: kapitalen
Den nye magt: meningsdannerne
Mine egne erfaringer

Kapitel 4. KLASSESAMFUNDET VERSION 2.0
En murersvend har ordet
Fra ulighed til social arv
Glemte skel - oversete konflikter
Hvor er fagbevægelsen?
Kriminalitet og nye ulighedsformer

Kapitel 5. KLASSER OG POLITIK I DAGENS DANMARK
Venstres vej til magten
En sviptur til Norge - og Ølby
Elitepartier og folkepartier
»Den tredje vejs« vildveje
Centrum-venstre ved skillevejen

AFSLUTNING: DE UDDANNEDE KLASSERS TRIUMF

Epilog om offentlig kunststøtte

Litteratur

Noter

Om forfatteren
Lars Olsen (1955) er journalist, kommentator og foredragsholder, Han er cand.phil. i samfundsfag. Han har arbejdet som journalist i 25 år, blandt andet på Dagbladet Politiken, hvor han var Christiansborg-medarbejder. Lars Olsen har også været leder af den politiske redaktion på Dagbladet Aktuelt. Fra 2002 til 2007 var han analytiker på Ugebrevet A4, hvor han tilrettelagde en række undersøgelser af ulighed og sociale skel i dagens Danmark.

Lars Olsen har i flere år været kursusleder på journalisternes efteruddannelse - UPDATE. Han var i 2006 konsulent på arbejdet med den omfattende københavnske skolereform "Faglighed for alle" og var i 2009 med i Københavns Kommunes ekspertgruppe om skoleudvikling og integration. Han arbejder nu freelance. Lars Olsen er ikke medlem af noget politisk parti.

Han har tidligere skrevet bøgerne 'Den sociale smeltedigel', Forlaget Sohn 2009. ISBN 978-87-91959-26-4; 'Den nye ulighed', Gyldendal 2007, ISBN 978-87-02-05773-7; 'Det delte Danmark', Gyldendal 2005, ISBN 978-87-02-03800-2. - nogle af de senere års mest omtalte debatbøger.

Klassesamfundet 2.0.

Lars Olsen beskriver eliten blandt andet via en Capacent-undersøgelse, der er foretaget til bogen. Den afdækker - og stiller skarpt på de omkring seks procent af den voksne befolkning, der har de ledende stillinger, de længste uddannelser og ofte også tillige de højeste indkomster. Undersøgelsens resultater bruger Lars Olsen til at dele denne nutidens danske overklasse/højere middelklasse op i tre segmenter/eliter med hver deres magtbase - men som sammen har magten i det danske samfund i dag:

  • Erhvervs eliten
  • Kultur/uddannelses eliten
  • DJØF eliten

De har følgende karakteristika:

Erhvervs eliten
De er toppen af erhvervslivet. Ledere inden for byggeri, industri, handel og finansverdenen. De udgør to-tre procent af befolkningen. De stemmer på Venstre og konservative. De siger ja, til skattelettelser, vil skære i dagpenge og efterløn, ønsker øget kontrol af offentligt ansatte, synes det er ok, at job flytter til udlandet og siger ja til mere EU. Deres magtbase er økonomien og arbejdslivet.

Kultur/uddannelses eliten
De er f.eks. redaktører, overlæger, teaterdirektører og skoleinspektører. De udgør to-tre procent af befolkningen. De stemmer på SF og de radikale. De vil bevare velfærden, har ingen indvendinger mod at flere flygtninge og indvandrere kommer ind i Danmark, synes det er ok at job flytter til udlandet, og siger ja til mere EU. Deres magtbase er, at de ofte bestemmer den offentlige debat.

DJØF eliten
Denne elite er opkaldt efter fagforbundet af jurister og økonomer. De er ledere inden for ministerier, kommuner og den offentlige administration. De udgør en procent af befolkningen. De stemmer på Socialdemokraterne. De vil bevare velfærden, er imod kontrol af offentligt ansatte og siger ja til mere EU. Deres magtbase er love og regler.

Det ser altså ud til, at den økonomiske, bureaukratiske og kulturelle magt har noget forskellige profiler. Men, siger forfatteren, analysen viser også, at meningsdannerne og beslutningstagerne på nogle - faktisk en hel del - områder er mere enige med hinanden end med folk flest. De er veluddannede beslutningstagere, bor i de samme områder i storbyerne, gifter sig med andre fra samme sociale miljø, har gået på de samme uddannelser og danner netværk med hinanden.

De lukker sig om sig selv og danner deres egen opfattelse af virkeligheden, samtidig med at der bliver større afstand til de bredere befolkningsgrupper. Medens store dele af den almindelige befolkning mener, at Danmark er et klassesamfund, er de magtfulde eliter blinde for uligheden, mener Lars Olsen: 'DJØF-eliten er højtuddannede økonomer og jurister, der sidder på vigtige poster i ministerier og kommuner, mens kultureliten, laver kunst, skriver klummer og udtaler sig til pressen om asylbørn og homoægteskaber. Indbyrdes er de tre eliter rygende uenige om værdispørgsmål, som hvordan man skal behandle hjemløse og tonen i udlændingedebatten. Men eliterne af de rige, de højtuddannede og de kulturkloge har det til fælles, at de ikke mener, at der er den store sociale forskel mellem de rigeste og resten af befolkningen.'

Det medfører, at der er stor forskel på, hvad der ses som de reelle problemer, fordi eliterne og den almindelige befolkning lever i hver sin verden.

Markant indflydelse på moderne politik
Forfatteren siger også, at når han bruger udtrykket 'eliter' om disse seks procent, er det i ordets brede forstand: 'Analysen afdækker ikke bare en lille overklasse, men snarere det, der kan kaldes for den højere middelklasse. De seks procent i Capacents undersøgelse er tæt på det, Socialforskningsinstituttet tidligere kaldte socialgruppe 1 - - - det meningsdannende og beslutningstagende Danmark - meget bredt taget. Det er også et samfundslag, der har stor indflydelse i moderne politik, både som eksperter, embedsmænd, mediefolk og aktive politikere. Det er ligeledes blandt dem, vi finder meget af baglandet for nutidens højtuddannede politikere - fra professionelle samtalepartnere til gamle studiekammerater.'

Det er altså fra dette miljø/disse grupper, politikerne bliver rekrutteret, så de kommer til at udgøre en 'politisk kaste'. De har således både direkte og indirekte størst mulighed for at påvirke meningsdannelser og beslutninger. Det er på sin vis en lige så markant - men mere uænset - magtændring som Systemskiftet i 1901. Et tankevækkende eksempel: Akademikerne er siden 1970'erne steget fra 2 pct. af de erhvervsaktive til 8 pct. To tredjedele af befolkningen er dog stadig enten faglærte eller ufaglærte. Men over 70 pct. af de yngre folketingsmedlemmer er i dag akademikere eller studerende på akademiske uddannelser.

Det er denne manglende fornemmelse for de virkelige forskelle mellem store samfundsgrupper og betydningen for samfundets udvikling, forfatteren tydeliggør med analysen og sine konklusioner. Og han underbygger sine konklusioner grundigt.

Forhåbentlig er dette et skridt på vejen til et moderne systemskifte
Gennem gennemarbejdede tal, analyser, mange interview og eksempler beskriver Lars Olsen et samfund, der styres af mennesker, der anser sig selv og deres 'egne' som eksperter. Desværre bliver de eksperter på mere og mere snævre områder - og mangler den helt nødvendige forståelse for - og indsigt i de brede sammenhænge i dette mere og mere komplicerede samfund. Men, det er deres verdensbilleder, de ønsker, samfundet indrettet efter.

Dette er en meget vigtig bog. Den er - sammen med de andre indtil nu mere spæde forsøg på at beskrive situationen og forklare alvoren - forhåbentlig et tegn på, at debatten nu bliver taget alvorligt, og at vi kan ane et moderne systemskifte på vej.

Det store problem er, at den til enhver tid siddende regering og oppositionen jo i virkeligheden har nøjagtig den samme baggrund. De agerer på de samme - temmelig forudsigelige måder, har samme dagsorden og samme taktik for at opnå flere procent i de løbende meningsmålinger. Det er så åbenlyst, når man ser nogle af de politiske diskussioner om dette og hint i TV. Et sideordnet, stort, problem er, som forfatteren skriver, at det er 'nok så bemærkelsesværdigt, at de folkevalgte ofte deler grundlæggende forestillinger med embedsværket og eksperterne.' Det gælder nok i særlig grad for politikerne på Christiansborg, da analyser viser, at 40 % af kommunalpolitikerne mener, at de ikke kan komme igennem med deres ideer, hvis ledende embedsmænd er imod. Før kommunalreformen var dette kun 25 %. Færre stiller op til kommunalvalg. Borgerne føler sig fremmedgjorte og oplever, at embedsmændene styrer.

Politik på Folketingsniveau er, som Lars Olsen skriver, blevet professionaliseret. Et af de tydelige tegn på dette, er de flere og flere 'politiske familier'. Hverken regering, regerings- og støttepartier eller oppositionen har, fordi de i virkeligheden er så ens, noget reelt ønske om et moderne systemskifte - men mere og mere tyder på, at det har det danske samfund. Et systemskifte, hvor der virkelig bliver lyttet til rapporterne fra gulvspandene - og hvor de 94 % af befolkningen får mulighed for at komme til orde med vægt - ikke bare være stemmer ved de forskellige valg.

Men systemskiftet skal ikke baseres på snævre, nationalistiske og populistiske motiver, men på en ægte forståelse for, at vi nu lever i en global verden, hvor både problemer og muligheder hænger sammen på tværs af landegrænser.

Med fare for at bruge et billede, der af nogle vil blive betragtet som overdrevet, er der måske brug for en indsats på linje med N.F.S. Grundtvigs. Hans betydning for sin egen tids kirkelige, folkelige og politiske myndiggørelse af den brede befolkning var stor og havde lige så store reelle virkninger på store dele af samfundet - og var til inspiration i mange år. Ikke mindst med tanken om 'skolen for livet'. Han blev en tid idømt censur, og han var i konflikt med hele sin tids københavnske kulturelite. Man kan i hvert fald efterlyse en moderne grundtvigianisme, der ikke som den oprindelige er religiøst baseret. Grundtvig sagde jo også selv: 'Menneske først, så kristen'.


Supplerende links
http://jp.dk/import/cci_failure/article1963620.ece
Jette Meier Carlsen: Interview med Lars Olsen,
Jyllands-Posten. Kultur, s. 4-5, 30. januar 2010

http://www.information.dk/216070http://www.information.dk/216070
Camilla Stampe: 'En moderne politiker har aldrig været uden for Christiansborg',
Information, 20. november 2009

http://exilen.eu/showthread.php?tid=6477&pid=110275

http://avisen.dk/vi-er-alle-lige-mener-de-rige_122015.aspx?RefID=0

http://www.larso.dk/
http://www.capacent.dk/Om-Capacent/Hvem-er-vi/
Om konsulenthuset Capacent, som har gennemført
en række analyser til bogen

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt