Rum der bevæger børn - en bog om børn og arkitektur

ANMELDELSE Vi skal have mod til at skabe rum til børns idræt og bevægelse - rum i børnehøjde som i sig selv er pædagogen, der udvikler børnenes fantasi, leg og udforskning. Læs denne bog inden rum og aktiviteter til børn iværksættes

Af Paul Hegedahl


Jens-Ole Jensen:
'Rum der bevæger børn';
Lokale- og Anlægsfonden,
Lokale- og Anlægsfondens Skriftrække nr. 15, København 2009.
80 s., hft., 27 x 20 cm., illustreret, noter, referencer, litt.liste.
Billedresearch: Lars Hjorth Bærentzen, Ingrid Saxtorph og Anne Wagner
Kr. 60,00 inkl. moms. Bestilles hos: [email protected]
Kan downloades gratis fra
http://www.loa-fonden.dk/media/30873/rum%20der%20bevæger%20børn_net.pdf
ISBN: 978-87-989966-5-1.


'Alle børn har medfødte egenskaber og et potentiale af enestående rigdom, kraft og kreativitet, som ikke må underkendes eller svigtes, og skulle det ske, er der risiko for varig lidelse og forarmelse'
- Loris Malaguzzi (1921-1994), italiensk børnehavepædagog
i 'Et papir for tre rettigheder', 1993

Tidligere har vi her på dknyt.dk bragt anmeldelser af bøger om hvor vigtigt det er at forstå, at arkitekturen er central i samfundet og i livet, bl.a. Alain de Botton: 'Lykkens arkitektur', Tiderne Skifter, København 2009 og Preben Brandt: 'Byen og social ulighed', Tiderne Skifter, København 2009.

Her er så en bog om hvordan børn kan inddrages i skabelsen af de rum og bygninger, de selv skal bruge og bevæge sig i: 'Rum der bevæger børn'. Den blev udgivet af Lokale- og Anlægsfonden på Arkitekturens Dag den 1. oktober 2009. Den beskriver, hvordan der bedst tages hensyn til udformningen af rum til børns bevægelse, og lægger vægt på, at børnene bliver inddraget i udformningen af de rum, de skal bevæge sig i.

Bevægelse er en vigtig del af børns hverdagsliv. De rum, børn færdes i, er medbestemmende for deres bevægelsesaktivitet og bør indrettes med udgangspunkt i børns særlige behov - og børns behov for bevægelsesudfoldelse er mangfoldige. De behov, siger Lokale- og Anlægsfonden kan man desværre ikke sige, at alle de rum, vi tilbyder vores børn imødekommer.

Lokale- og Anlægsfonden har derfor siden starten i 1994 arbejdet for at skabe faciliteter og rum til børn. I vedtægterne står der tydeligt, at 'projekter, der inddrager børn', skal tilgodeses. I denne bog beskrives mange realiserede byggerier.

Målet med bogen
'Det er et område, som stadig har brug for videreudvikling - måske især inden for idrætsområdet', skriver formanden for Lokale- og Anlægsfonden, Hans Toft i sit forord, og han fortsætter: 'Generelt glemmer vi måske af og til, at de færdige byggerier i stor grad befolkes af børn. At give børn gode oplevelser med idrætten og lyst til at fortsætte gennem livet kræver, at vi inddrager viden om børns bevægelseskultur og søger at omsætte den til kreative, lystfyldte rammer. Og gerne inddrager børnene selv i udviklingsprocessen. - - - måske overser vi, at glæden ved bevægelse ikke så meget stimuleres af løftede pegefingre og forskrifter som af mødet med rammer og mennesker, der inspirerer og engagerer til udforskning og afprøvning. Vi håber denne publikation kan bidrage til denne proces og til virkeliggørelse af nye spændende projekter rundt om i landet.'

Det er Fondens og forfatterens fælles mål at udgive en bog, der giver interesserede læsere og kommende bygherrer lyst til at tænke i nye baner og i nye rammer, hvor børnenes egen- og lege- og bevægelseskultur kan komme til udfoldelse.

Barndommen er en særlig livsfase, som bl.a. er kendetegnet ved lysten til at udforske - og bruge - kroppens muligheder i forhold til omgivelserne. Det er en livsfase med værdi i sig selv, men også en fase, der har stor betydning for det videre livsforløb.

Bogens indhold
Forord 5

INDLEDNING
Rum, der bevæger børn

BØRN OG BEVÆGELSE
Børn og unges bevægelsesvaner
Børn og unges motions- og sportsvaner
Børns bevægelses- og kulturvaner

Bevægelsesrum for børn i et historisk perspektiv
Oplysningstiden
Idrætsbyggeri til børn
Forsamlingshusene
Gymnastiksalen
Idrætshallen
De nye rum

Bevægelse i børns kultur
Kultur og børn?
Børn som kulturel kategori
Flere børnekulturer

BEST PRATICE - INSPIRATION FRA EKSISTERENDE BYGGERI
Børnekulturhuse
Legelande
Daginstitutioner
Skoler i bevægelse
It, krop og bevægelse
Gymnastik- og bevægelseslandskaber for børn

Next practice

EPILOG OM BYGGERI I BØRNEHØJDE

Noter
Referencer
Litteratur

Om forfatteren
Jens-Ole Jensen er leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur på VIA University College, Risskov. Dette videncenter inddrager en række konkrete projekter fra ind- og udland, der kan inspirere til at bygge og indrette til, for og med børn. Han er cand.mag. i kultursociologi og formidling og Antropologisk kultur- og samfundsanalyse samt ph.d. i idrætssociologi fra Naturvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet 2004. Jens-Ole Jensen har tidligere skrevet en række bøger og artikler.

Børnene er blevet glemt
Forfatteren skriver, at 'en nærmere analyse af idrættens rum viser, at børns vigende egenkultur i bevægelsesaktiviteter og i særdeleshed i idrætsaktiviteter måske ikke er så mærkelig endda. De fleste idrætsfaciliteter er skabt med henblik på voksne og med henblik på at opfylde de internationale specialforbunds reger for banestørrelser. I Danmark findes der mere end 1.600 idrætshaller, hvor de primære brugere er børn. Idrætshallerne er imidlertid dimensioneret til, at voksne kan spille et antal boldspil, hvor reglerne netop er formuleret med henblik på voksne.

Hvis man kigger på de etablerede boldspil i Danmark, bliver det klart, at der her bar bredt sig en erkendelse af, at gode voksenspil ikke automatisk er gode børnespil. I de senere år er der udviklet mange mere børnevenlige udgaver af sportens discipliner.

- - - Hvad angår de fysiske rammer for børns bevægelsesudfoldelse, er der kun svage tegn på, at den samme erkendelse har bredt sig. Spørgsmålet er, om multifunktionelle idrætshaller motiverer børn til at bevæge sig. Skaber de fysiske rammer mulighed for leg, oplevelse og livsglæde? Eller kan man bygge anderledes bevægelsesrum på børns præmisser? Noget tyder på, at børn er blevet glemt i den kulturpolitiske prioritering af bevægelsesfaciliteter.'

Om børnekultur og byggeri i børnehøjde
Hele vejen igennem tager forfatteren i sine beskrivelser og argumentationer børnenes perspektiv på en overbevisende og velargumenteret måde - og hele tiden gøres rede for det asymmestriske magtforhold mellem børn og voksne - hvor kan og skal voksne slippe magten, og hvor er den nødvendig at bevare på en god og konstruktiv måde. I sin epilog skriver han bl.a.: 'Hvordan kan rum bevæge børn? Spørgsmålet kan besvares på mange måder. Med udgangspunkt i en sundhedslogik, en læringslogik eller som her en børnekulturel logik. Og sikkert med flere andre relevante perspektiver. Der kan imidlertid være god grund til at være skeptisk overfor, om et børnekulturelt perspektiv sikrer, at der skabes rum på børns præmisser.

Man kan med en vis ret hævde, at leg er børns udtryksform par excellence. Det er her børns egenkultur kommer mest til sin ret. Børns leg har derfor også udfyldt en væsentlig del af børnekulturforskningen og bidraget til centrale erkendelser. En pointe er, som nævnt, at vi ikke kun skal skabe kultur for børn, men også sammen med børn og endelig også give rum til børnenes egen kultur, kultur af børn. Ikke mindst med hensyn til det sidste kommer de gode viljer ofte til kort. I vores iver efter at ville børn det godt, har vi veluddannede og velmenende voksne ofte travlt på børnenes vegne. Rousseaus begreb om negativ opdragelse forstået som, at man intet skal foretage sig på børnenes vegne, men lade dem gøre deres naturlige erfaringer i det tempo, de får brug for dem, kan i den forbindelse stadig mane til eftertanke.

- - - Hvis man i indretningen af bevægelsesrum til børn tør eksperimentere lidt mere, er det muligt at synliggøre den magt, de traditionelle rum udøver bag om ryggen på os. Også nye og alternative rum vil udøve magt gennem de muligheder og begrænsninger, de giver. Men hvis vi lader os inspirere af børnenes lege, bevægelseslyst og evne til at fortolke og anvende ting på mangfoldige måder, er det muligt at forskyde magten.'

Alle, der har med børn at gøre - og bevilger penge til rum til børn - bør læse denne bog
Jens-Ole Jensen skriver, som nævnt ovenfor, at noget tyder på, at børn er blevet glemt i den kulturpolitiske prioritering af bevægelsesfaciliteter. Der er en endnu mere uhyggelig konsekvens af, at på trods af, at de fleste brugere, eksisterende og potentielle, er børn, er alle idrætsfaciliteter indrettet til voksne: Børnene bliver af forblindede og overambitiøse voksne, undervisere, trænere, forældre, presset til at dyrke idrætten på de voksnes præmisser for at blive 'idrætsstjerner' i en tidlig alder. Det betyder, at den umiddelbare glæde ved at bevæge sig og lege sammen forsvinder. Det betyder skjulte nederlag og ødelagt kreativitet. Nu må der ske en nytænkning.

I sjælden helstøbt form supplerer tekst- og billedside hinanden i denne bog. Samlet gør de sindet glad og inspirerer til ny udvikling og 'next practice'. I bogen vises, hvordan den nye forståelse, der er under udvikling, allerede har resulteret i en række konkrete projekter i ind- og udland. De gennemgås og anskueliggør den mangfoldighed i metoder og muligheder, der er klar til bred og kreativ anvendelse.

Bogen bør læses af alle beslutningstagere og andre involverede i ethvert projekt, der sættes i gang om rum og aktiviteter til børn - og som motivation til at sætte sådanne projekter i værk. De penge, der bruges til sådanne projekter vil blive tjent mangedoblet ind i form af sunde og glade børn, der har det godt sammen.

Bogen ligger jo fuldstændig tilgængelig omgående på nettet. Den er nu også dejlig at have i hånden og læse på 'gammeldags' vis.

Supplerende links
http://www.loa-fonden.dk/media/30873/rum%20der%20bevæger%20børn_net.pdf

http://www.leksikon.org/art.php?n=5096
Om Reggio Emilias pædagogiske filosofi og Loris Malaguzzi
http://www.kum.dk/sw1810.asp
Claus Bøje: 'Idrættens børn'

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt