Nyt stormvejr om nationale test i folkeskolen

NATIONALE TEST Det politiske slagsmål er i fuld gang efter statsministerens erklæring om, at testresultaterne skal offentliggøres og skolerne konkurrere på de målte resultater. Selve testen er enestående, mener Undervisningsministeriet
27. JAN 2010 16.20

Af Morten Uhrenholdt

I disse dage og uger er børnene i folkeskolen udsat for noget, de ikke har prøvet før. Op til premieren på de så omtalte nationale test, der finder sted 15. februar, har mange lærere travlt med at lade børnene afprøve en demo-test.

Imens bølger slaget frem og tilbage mellem politikere, eksperter og de lærere, der endnu engang er i skudlinien.

Danmarks Lærerforening frygter, at offentliggørelse af testene vil kaste skolerne ud i negativ konkurrence og hindre den vigtige vidensdeling om metoder og resultater i folkeskolen.

- Test er et godt redskab til lærernes løbende evaluering, men en af de ting, der er dokumenteret med Pisa, er, at en testkultur, hvor skoler og elever konkurrerer om testresultater, er ødelæggende for eleverne og skolernes præstationer, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.dk.

Frygter forsimplet billede
Bondo mener heller ikke, at en offentliggørelse af resultaterne vil give noget kvalitetsbillede af skolen. Det vil i stedet give et meget forsimplet billede af nogle meget begrænsede kundskaber.

- Hvis man som forældre gerne vil vide, hvad for en skole, ens børn skal gå på, så skal man møde op på skolen og snakke med skoleledere, lærere og andre forældre. Så kan man få et indtryk af skolen, det kan man altså ikke ved nogle tal fra en test, siger Anders Bondo Christensen.

Også forældreorganisationen Skole og Samfund synes, Lars Løkke Rasmussens (V) ide om offentliggørelse er en dårlig ide.

Formand Benedikte Ask Skotte frygter, at de nationale test kommer til at fylde alt for meget, når forældre skal vælge skole.

- Jeg vil være ked af det, hvis de nationale test bliver brugt til at sammenligne skolerne med. Nationale test er ikke tænkt som et sammenligningsredskab mellem skolerne, siger hun til DR Nyheder.

Et læringsmiljø for alle børn
De radikales Marianne Jelved skriver i et debatindlæg på dknyt bl.a.:

'Løkke vil gøre skolen til en virksomhed på markedsvilkår. Det er ikke skolens opgave. Eleverne er mennesker, med mange forskellige behov for læring og dannelse. Skolen er ikke en serviceydelse. Skolen er læringsmiljø for alle børn, hvilket er forudsætningen for, at skolen kan l øse de mange forskellige opgaver.'

Og SFs folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, skriver samme sted: 

'Statsministeren taler om folkeskolen som garant for samfundets sammenhængskraft, men det hænger overhovedet ikke sammen, når han samtidig vil medføre et konkurrenceelement, der utvivlsomt vil svække sammenhængskraften.'

Vi er jo ikke dumme
Statsministerens kontroversielle udmelding kommer på dagen, hvor Løkke indleder sit store eftersyn af folkeskolen med møder på Marienborg. Han siger til Berlingske Tidende:

- Jeg kender alle modargumenterne om, at en skole har en særlig elevsammensætning og større tosprogsandel. Ja, men vi er jo ikke dumme. Det handler ikke om at hænge nogen ud. Vi er udfordret som samfund, og løsningen er ikke at lave den autonome, decentrale, hemmelige skole, siger altså Løkke Rasmussen.

dknyt's egen boganmelder, Paul Hegedahl, laver i en SPIDS her på siden følgende opsamling på diskussionen om offentliggørelse af testresultaterne:

'...at det på ingen måde er sammenlignelige størrelser, der er tale om. Skolerne er beliggende i vidt forskellige områder. Så selv om en skoles resultater muligvis ikke er så høje, kan det være udtryk for en særdeles kompetent lærerindsats. Det kan vel ikke være så vanskeligt at forstå. Måske vi skal til at indføre test for politikere for at kunne vurdere i hvor høj grad de er kompetente. De er snart den eneste gruppe, der ikke skal testes og autoriseres og måles og kontrolleres på alle måder.'

Børnene tester systemet
Og mens debatten om folkeskolens ve og vel raser videre, så sidder skolebørnene ved deres computere og bakser med en forsmag på den nærmeste fremtid - demo-test.

Det sker på anbefaling fra Skolestyrelsen, der er i gang med at afholde en række kurser for lærere rundt i landet. Og formålet med at lade skoleeleverne forsøge sig allerede nu er, at gøre dem i stand til at koncentrere sig om at løse selve testen. Det kræver,  at eleverne får kendskab til testene og systemet, de skal finde rundt i.

Når startskuddet lyder 15. februar, så er det med to-tre års forsinkelse. Selve indholdet af er nemlig temmelig ambitiøst, og Rigsrevisionen vurderede i en rapport for nylig, at forsinkelsen først og fremmest skyldes, at Undervisningsministeriet undervurderede opgavens omfang. Til gengæld er undervisningsminister Bertel Haarder i dag stolt som en pave:

- Det har været et stort udviklingsarbejde. Det afgørende for regeringen har været at sikre fagligheden i testene, blandt andet at de kan tilpasse sig den enkelte elevs niveau. Et sådant nationalt testsystem kender man ikke fra noget andet sted i verden, siger han.


Fakta om gennemførelsen af nationale test:
Fra d. 15. februar til d. 30 april skal eleverne i folkeskolen gennemføre de obligatoriske nationale test. Der skal gennemføres ti test i seks fag.

De obligatoriske nationale test gennemføres for første gang den 15. februar til den 29. april 2010 i følgende fag:

  • Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse (fra 1. marts)
  • Matematik for 3. og 6. klasse
  • Engelsk for 7. klasse
  • Biologi for 8. klasse
  • Fysik/kemi for 8. klasse
  • Geografi for 8. klasse.

(Kilde: Skolestyrelsen)

Fakta om de nationale test:

* De nationale test er adaptive, hvilket vil sige, at de tilpasser sig den enkelte elevs faglige niveau undervejs i testforløbet.

* Alle elever vil få opgaver, de kan svare på, og opgaver, de ikke kan svare på. Nogle elever vil derfor opleve, at testene er sværere end de test, de er vant til.

* En test varer cirka 45 minutter. De ti test svarer til, at hver elev testes 45 minutter om året, svarende til under en promille af skoletiden.

* Det er forskelligt fra elev til elev, hvor mange opgaver der skal til for at gennemføre en test - nogle kommer til at besvare op til 90 opgaver, mens andre for eksempel kun skal besvare 40 opgaver.

* De første testresultater vil være klar snarest muligt efter påske. Skolerne får direkte besked fra Skolestyrelsen, når testresultaterne er klar.

* Skolestyrelsen har udarbejdet seks pjecer om de nationale test - én for hvert fag - som informerer og vejleder om testene. Pjecerne ligger på www.evaluering.uvm.dk og vil i løbet af februar blive trykt og sendt ud til alle lærere.

* Godt halvdelen af landets folkeskoler gennemførte cirka 200.000 test på frivillig basis i efteråret 2009.

* I alt indeholder den samlede opgavebank cirka 6.000 opgaver.

* Hver testopgave er afprøvet af 700 elever.

(Kilde: Undervisningsministeriet)
 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt