Vi er alle os selv - men ikke os selv nok

KRONIK Vi skal måle skolen og have ambitioner på andet end, at danske skolebørn i år 2020 skal være i top 5 i verden, når det gælder læsning, matematik og naturfag, skriver kronikør Per B. Christensen i anledning af dagens regerings-drøftelse

Af Per B. Christensen

I dag mødes Regeringens Vækstforum på Marienborg til en drøftelse af folkeskolen i fremtiden. Statsministeren har lagt op til en 360-graders evaluering af skolen. Det indebærer blandt andet, at Marienborg-møderne følges op af et såkaldt rejsehold, der skal ud og vurdere folkeskolen i praksis.

Som daglig 'forvalter' af folkeskolen finder jeg det væsentligt at drøfte folkeskolen i fremtiden. Vores vigtigste samfundsinstitution skal kunne tåle at blive evalueret. Men vi skal måle skolen og have ambitioner på andet end, at danske skolebørn i år 2020 skal være i top 5 i verden, når det gælder læsning, matematik og naturfag. For at skabe en folkeskole i verdensklasse skal vi udvide fokus og sætte mere ambitiøse mål.

Udgangspunktet for udvikling af folkeskolen i fremtiden er en tydelig vision. Hvad vil vi med folkeskolen - på kort sigt og på langt sigt. Samtidig er der brug for en grundlæggende drøftelse af hvilke værdier, den danske folkeskole skal bygge på. En skole i verdensklasse er en skole, hvor børn trives og stræber efter at lære mere, hvor deres naturlige nysgerrighed stimuleres og de inspireres til at søge mere viden.

I en tid med mange unge uden uddannelse og job har vi brug for en stor uddannelsesmæssig indsats. Der er en tæt sammenhæng mellem oplevelsen og udbyttet af tiden i folkeskolen og den efterfølgende lyst og evne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Uddannelsesambitionerne skal holdes i live og opmuntres i folkeskolen. Det har vi som samfund brug for.

Generelt er der brug for mere forskning og viden på området og at den eksisterende forskning når helt ud i de enkelte klasser. Vi har brug for at vide mere om sammenhængen mellem tid, klassestørrelser, indlæring og inklusion. I den aktuelle debat er der en tendens til, at det er børnene, der gøres til problemet. Men vi skal også undersøge den kontekst, som disse børn befinder sig i. Hvad skal der til, for at flere børn kan rummes i den almindelige klasse, så alle profiterer af samspillet?

I den forbindelse har folkeskolen også en anden problemstilling. I øjeblikket er der for mange drenge, der ikke profiterer af skolens tilbud. Her må der sættes ind med andre pædagogiske metoder, forsøg med en afvekslende skoledag (f.eks. i form af den helhedsskole, som statsministeren har foreslået) og forsøg med andre medarbejdergrupper, der kan understøtte lærerens undervisning.

Den lokalt forankrede skole
Fundamentet i et demokratisk samfund er, at vi alle er os selv, men at vi ikke er os selv nok. Kunsten er hele tiden at finde balancen mellem den enkeltes rettigheder og respekten for fællesskabet.

Folkeskolen er noget unikt i vores samfund. Her møder vi mennesker, der er forskellige fra os selv med hensyn til uddannelse, social baggrund og kultur. Ofte er det sådan, at dem vi omgås, er nogen vi deler interesse og synspunkter med, men sådan er det ikke i folkeskolen. Her udfordres vi til at indgå i et fællesskab med mennesker, som vi ellers ikke ville komme til at møde i vores hverdag. Samfundsmæssigt er det en gevinst, at vi får mulighed for at opleve forskellige vilkår, baggrund og opfattelser. Det er en fordel for børnene senere i livet at have lært at omgås forskellige mennesker!

Efter min opfattelse er et vigtigt tema derfor, hvordan man sikrer en lokalt forankret folkeskole, der er skole for hele lokalsamfundet. En skole der bidrager til at skabe sammenhængskraft. Sådan er det ikke alle steder. Vi oplever især i hovedstadsområdet skoler, hvor op imod 50 pct. af forældrene sender deres børn i privatskole.

Denne udvikling må vendes. Skolen har en vigtig opgave, som demokratisk institution, hvor vi møder forskellige mennesker. Det er en del af skolens kvalitet og netop denne værdi skal vi være opmærksomme på.

Ledelse og struktur
Et andet tema handler om økonomi og ressourcer. Hvordan sikrer vi, at ressourcerne til den samlede folkeskole anvendes på en hensigtsmæssig og rationel måde og så den almindelige folkeskole styrkes i de kommende år. En dagsorden i denne sammenhæng er, hvordan vi sikrer en faglig kompetent undervisning for de sårbare børn samtidig med, at vi bliver bedre til at styre det økonomiske pres på specialundervisningen.

Vi skal være opmærksomme på, at der er sammenhæng mellem forventninger, mål, rammer og vilkår. Vi vil gerne prioritere både kreative, musiske og klassisk boglige fag. Men vi kan ikke det hele.

God pædagogisk ledelse er den vigtigste forudsætning for folkeskolens udvikling, herunder at sikre en god dialog med forvaltning og byråd og at udvikle egne lederkompetencer gennem efteruddannelse.

Skolestrukturen vil komme på den politiske dagsorden i de kommende år. Det er min forventning, at en sådan debat vil tage afsæt i temaer som faglig kvalitet, ledelse og økonomi. Debatten er afgørende, fordi det er den eneste måde, hvorpå der kan skabes nye ressourcer og luft til den lokale skoles udvikling. Der kommer næppe flere ressourcer fra regering og folketing.

Skolen er af mange opfattet som den væsentligste kommunale opgave. Derfor er det vigtigt, at alle lokale skoleaktører står sammen om skolens udvikling, at sikre en skole i balance mellem mål og midler og mellem faglighed og livskvalitet. Ressourcerne skal anvendes med omtanke.

Uddannelse til lærer
Folkeskolens udvikling afhænger grundlæggende af de lærere, der kommer ud i skolen. Her er der flere udfordringer, dels at rekruttere det tilstrækkelige antal lærere dels at sikre, at lærerne har den nødvendige faglige, sociale og personlige bagage.

Der er sat en række initiativer i gang for at styrke læreruddannelsen og tiltrække flere studerende. Der er forsøg med uddannelse af flere lærere inden for naturfag, analyse af lærerkvalifikationer i folkeskolen med henblik på at målrette indsatsen for efteruddannelse, så der kommer den rette forsyning af linjefag i folkeskolen og endelig forskellige toninger af læreruddannelsen rettet mod kreative fag, sundhed og bevægelse, ledelse m.v.

Flere professionshøjskoler tilbyder nu også uddannelse i kombination med arbejde. Herved sikres sammenhæng mellem teori og praksis, som kan medvirke til at lindre det praksischok nogle nyuddannede får, når de starter job.

På visse områder er der behov for nye lærer- og medarbejderprofiler i folkeskolen, da forsyningen ikke alene kan ske gennem den traditionelle læreruddannelse. Det betyder, at der er åbnet op for at komme med en anden uddannelsesbaggrund eller erhvervserfaring og blive lærer på cirka to år gennem meritordningen.

Det er også vigtigt at understege, at man ved at tage en læreruddannelse kan bidrage til udviklingen af folkeskolen - også uden hver dag at skulle stå ansigt til ansigt med 28 børn. Foruden at specialisere sig som lærer i traditionel forstand eller inden for andre grene af faget kan man blive pædagogisk konsulent i kommunen, integrationsmedarbejder, medarbejder i pædagogisk psykologisk rådgivning eller skoleleder. Efteruddannelse kan man blandt andet tage på Danmarks Pædagogiske Universitet, der udbyder kandidatuddannelser inden for flere retninger. Læreruddannelsen er alt andet end en blindgyde.

Der sker meget i og omkring folkeskolen. Det er også helt nødvendigt. Det er her, grunden lægges til livslang læring og social indsigt, som er en forudsætning for, at vores børn kan vokse op i og manøvrere i en globaliseret verden. Derfor hilses statsministerens interesse for folkeskolen meget velkommen.


Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved, formand for Undervisningsministerens følgegruppe om læreruddannelsen og medlem af Børnerådet

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt