Skal den offentlige sektor på slankekur?

KRONIK: Det offentlige skal være effektivt og innovativt, men være varsom med decideret nulvækst-strategi, lyder nytårsønsket fra Dragørs borgmester, Allan Holst (S)
18. JAN 2010 9.41

Af Allan Holst

Regeringen, og i særlig grad den konservative partileder Lene Espersen, lægger op til en kraftig slankekur i den offentlige sektor. Mens finansministeren 'strækker' sig til, at kommunerne - i bedste fald - kompenseres for prisstigninger, foreslår de konservative en direkte nedregulering af den offentlige sektor. Den offentlige sektor i dag udgør en væsentlig del af samfundsøkonomien. Men en velfungerende offentlig sektor er også en væsentlig grundsten i et velfærdssamfund.

De fleste kommuner har gennemgået en revolution de seneste år. Ikke kun med Opgave- og Strukturreformen (kommunalreformen). Men også med en ny tænkning om, hvordan vi løser vores kerneydelser billigst og bedst muligt inden for de økonomiske rammer. Generelt er der i kommunerne en entydig politisk og administrativ målsætning om øget produktivitet og effektivisering i opgaveløsningen.

Den offentlige sektor påvirkes af den generelle udvikling i samfundet - ikke omvendt. Fra at kommunerne i høj grad har været målrettet på driftsopgaverne, skal kommunerne nu i højere grad være en innovativ organisation. Driftsopgaven skal være rettet mod kerneydelsen til borgerne, men samtidig være genstand for en vurdering af 'kan vi gøre det bedre'. Med stadig flere og større opgaver, er kerneydelsen under pres. Dagtilbud til børnene, folkeskolens faglige og menneskelige dannelse af vores unge, pleje og omsorg for vores ældre og syge - alle disse områder er tunge og ressourcekrævende, økonomisk og personalemæssigt.

Der vil være en stigende efterspørgsel efter disse kerneydelser, og der skal derfor investeres i kompetenceudvikling og rekruttering. Allerede i dag er det f.eks. svært at rekruttere nye medarbejdere til sundhedssektoren. En økonomisk nedskæring - selv med øget effektivisering - vil medføre meget uheldige konsekvenser, menneskeligt her og nu, og på sigt med behov for større økonomiske investeringer til genopretning.

Kommunerne har blandt andet også ansvaret for den lokale infrastruktur, byggesagsbehandling, sundhedsopgaver og omfattende miljøopgaver, samt den kollektive trafik i et kommunalt samarbejde. Vil det - i prioriteringen af de kommunale opgaver - være ønskværdigt med lavere fokus på veje og skiltning, længere sagsbehandlingstider, nedprioritering af sundhedsopgaverne, lavere investering i vand- og kloakforsyning, eller skal den kollektive trafik forringes med øget privatbilisme til følge? Næppe. Så kommunerne bør have mulighed for fortsat at kunne foretage investeringer, der skal resultere i et tilfredsstillende serviceniveau overfor borgerne, og samtidig arbejde innovativt med effektivisering - på den gode måde.

I statens eget regi, bør man også være varsom med denne nulvækst-strategi. For eksempel er det afgørende, at der i endnu højere grad investeres i ungdomsuddannelserne. Alle undersøgelser viser, at jo flere, der kommer igennem uddannelsessystemerne vil medføre færre personer på offentlig forsørgelse, mindre arbejdsløshed og bedre sundhedstilstand hos befolkningen. Altså, investering frem for beskæring.

Mit nytårsønske er derfor, at den offentlige sektor forpligtes til at tænke innovativt og handle effektivt. Det kan vi og det vil vi. Men også, at der kan foretages de nødvendige investeringer i fremtiden, så vi ikke om få år skal tale om genopretning af det forsømte.

Allan Holst (S)
borgmester, Dragør Kommune

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt