dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Mette F. vil øge globale klimaambitioner
Statsminister Mette Frederiksen vil arbejde for at øge de globale klimaambitioner. I den kommende tid deltager hun i det internationale klimatopmøde i Glasgow og besøger Indien for at tale grønne løsninger.
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Mette F. vil øge globale klimaambitioner

Mette F. vil føre "aktivt klimadiplomati" i efteråret, hvor hun deltager i klimatopmøde og besøger Indien.
5. OKT 2021 12.44

- Vi står over for et vigtigt efterår i international klimapolitik.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i åbningstalen i Folketinget. Her opstiller hun en vision for et bæredygtigt Danmark med ren luft, byer med grønne haver på tagene og billige elbiler, som er kraftige nok til at familier kan køre på ferie "uden bøvl med at lade op".

Men statsministeren lægger samtidig op til, at hun i de kommende uger vil fokusere endnu mere på at forsøge på at få andre lande til at følge Danmarks eksempel på klimaområdet.

- Danmark er et grønt foregangsland. Vi skal påvirke de lande, som udleder mest. Det er vores mulighed og vores forpligtelse, siger Mette Frederiksen i talen.

Hun har løbende fået kritik af støttepartierne for at gøre for lidt og handle for langsomt på klimaområdet. I sidste uge fremlagde regeringen dog en plan for, hvordan man vil træffe beslutningerne frem mod 2030-målet om 70 pct. reduktion i drivhusgasserne.

Aktivt klimadiplomati

Nu lægger Mette Frederiksen op til, at Danmark skal føre et "aktivt klimadiplomati" ude i verden. Det vil hun selv være i spidsen for ved flere begivenheder i efteråret.

- Nu gælder det COP26 i Glasgow i Storbritannien. Det globale ambitionsniveau skal op, siger Mette Frederiksen med henvisning til novembers klimatopmøde i Skotland.

Mette Frederiksen peger konkret på, at Danmark har sagt stop for olie- og gasudvinding i 2050.

- De andre lande skal også gøre sig fri af både kul, olie og gas, siger Mette Frederiksen.

Og understreger dermed, at de danske beslutninger ikke er nok. Der skal også på internationalt plan gøres mere for klimaet.

Ritzau