dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Ørsted og Rewe Group indgår elkøbsaftale for Borkum Riffgrund 3

Rewe Group har underskrevet en tiårig elkøbsaftale med Ørsted om at købe 100 MW elektricitet fra Ørsteds kommende havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3.
20. SEP 2021 10.46

Ørsted har indgået en elkøbsaftale med den tyske fødevareforhandler Rewe Group. Rewe har således over en tiårig periode forpligtet sig til at købe 100 MW fra Ørsted kommende havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3, hvilket svarer til 1.500 REWE-butikkers forbrug.

- Der er et akut behov for, at man i hele verden omstiller sig til vedvarende energi for at reducere CO2-udledningen. For at lykkes med denne omstilling kræver det, at regeringer, energiselskaber og erhvervskunder skrider til handling. Rewe Group har en lang tradition for at købe bæredygtig strøm, og ved at købe strøm fra Borkum Riffgrund 3 støtter de udbygningen af ny, billig vedvarende energi i industriel skala, siger Rasmus Errboe, regionsdirektør for Ørsted i Kontinentaleuropa.

Borkum Riffgrund 3 forventes at blive idriftsat i 2025, såfremt Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning, hvilket forventes at ske inden udgangen af 2021.

Ørsted vandt retten  til at opføre projektet ved de tyske havvindauktioner med med et bud på nul euro pr. MWh. Det vil sige, at vindmølleparken opføres uden direkte statsstøtte. 

Vindmølleparken får en samlet eksportkapacitet på 900 MW og kommer til at ligge i den tyske del af Nordsøen tæt på Ørsteds eksisterende havvindmølleparker Borkum Riffgrund 1 og Borkum Riffgrund 2.

Tidligere har også Amazon også indgået en aftale med Ørsted på 250 MW fra vindmølleparken. 

amp