dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Grønt fremskridt: Danmark importerer færre fossile brændstoffer

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark importerede næsten 40 pct. mindre kul i første halvår i år sammenlignet med første halvår i 2020.
KORT NYT1. SEP 2021 15.35

De danske havne viser for andet år i streg rekordlave tal i importen af kul, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I det forgangne halvår importerede Danmark via havnene 39 pct. mindre kul, end det var tilfældet i samme periode i 2020. Yderligere er importen af mineralske olieprodukter og råolie også faldet siden sidste år. Det skriver Danske Havne i en pressemeddelelse. 

Importen af træ i første halvår af 2021 er derimod steget med 53,7 pct. sammenlignet med 2020. Også godsomsætningen i kategorien "stykgods i øvrigt", der blandt andet omfatter fragtning af vindmøller, er steget med 32,4 pct., ifølge Danmarks Statistiks SKIB72-datasæt. Det er Esbjerg Havn, der som Europas førende havn for udskibning af havvindmøller, står for størstedelen af denne kategori.

- Udviklingen i de forskellige godstyper på havnene fortæller os, at Danmark er godt i gang med omstillingen væk fra fossile brændstoffer i retning af grønne brændsler, men der er stadig lang vej endnu, fortæller Tine Kirk, der er direktør hos Danske Havne. 

jel