dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Vestas henter 396-MW-ordre i Australien

KORT NYT1. SEP 2021 9.26

I partnerskab med Tilt Renewables er det lykkedes Vestas at sikre en ordre på 66 vindmøller af typen EnVentus V162-6.2 MW til Rye Park Wind Farm. Vindmølleparken ligger i New South Wales cirka 300 km sydvest for Sydney. Ordren er på Samlet 396 MW. Tilt Renewables er også en del af Powering Australian Renewables (PowAR).

Når vindmølleparken er færdigbygget, vil Vestas gennem serviceprogrammet Active Output Management 5000 (AOM 5.000) i 30 år være med til at sikre en optimal energiproduktion. Rye Park Wind Farm bliver den anden største vindmøllepark i Australien, og den største i New South Wales. Parken forventes færdig i 2023 og kommer til at levere strøm til omkring 215.000 husholdninger.

- Vestas værdsætter vores partnerskab med Tilt Renewables og PowAR i Australien, hvor vi allerede har leveret 400 MW til. Vi ser frem til at levere og installere vindmøllerne og servicere dem i mange år ud i fremtiden, fortæller Peter Cowling, der er øverste chef for Vestas i Australien og New Zealand.

jel