DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Forening opgiver kamp mod Vesterhav Syd efter afvist klage
Sådan meget vil møllerne fylde i horisonten ifølge visualiseringer bestilt af Vattenfall.
Foto: Vattenfall

Forening opgiver kamp mod Vesterhav Syd efter afvist klage

Energiklagenævnet har afvist klager mod placeringen af møllerne i vindmølleparken Vesterhav Syd. Det har fået forening til at opgive kampen mod møllerne.
13. JUL 2021 13.52

Energiklagenævnet har afvist en klage mod den etableringstilladelse, som Energistyrelsen havde givet til Vattenfalls placering af vindmølleparken Vesterhav Syd.

Det meddeler "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmslands Klit", der repræsenterer cirka 3500 sommerhusejere, der havde indgivet klagen, i en pressemeddelelse. 

"Energiklagenævnet stadfæster Energistyrelsens etableringstilladelse, idet nævnet vurderer, at tilladelsen ligger indenfor rammerne af den lovgivning, der gælder. Nævnet finder ikke grundlag for at gå ind i en nærmere vurdering af den politiske proces, der oprindelig blev besluttet i 2012, lyder det i pressemeddelelsen.

Opgiver kamp

Afgørelsen betyder, at Vattenfall får den ønskede placering af de 196 meter høje vindmøller ni kilometer fra kysten ud for Holmsland Klit. Til stor fortrydelse for foreningen, der havde klaget over, at processen omkring godkendelsen af vindmølleparken har været for lukket og uden været for lukket, og uden at offentligheden havde været inddraget tilstrækkeligt, før projektet reelt var besluttet.

"Vi kan konstatere, at de statslige myndigheder ser stort på de mange velbegrundede indsigelser, der er fremkommet i den seneste VVM procedure. Energiklagenævnet har ej heller forholdt sig reelt til de mange indsigelser, men i alt væsentligt konstateret, at Energistyrelsen har ageret indenfor den gældende lovgivning."

Med afgørelsen fra Energiklagenævnet smider foreningen nu håndklædet i ringen, og opgiver kampen mod vindmølleparken, der kommer til at have en effekt på  170 MW.

"SU må desværre konstatere, at løbet nu er kørt. Vi ser ingen mening i at køre en retssag og har ej heller ressourcer hertil. Vi kan så trods alt glæde os over, at vi har fået flyttet møllerne ud på 9 km fra kysten i forhold til de oprindelige planer, skriver foreningen om beslutningen.