DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Ørsted byder på endnu et havvindprojekt i Maryland
Ørsted byder på opførelsen af endnu en havvindmøllepark i USA.
Foto: Ørsted

Ørsted byder på endnu et havvindprojekt i Maryland

Ørsted vil opføre endnu en havvindmøllepark i USA, hvor den danske gigant har leveret et bud på at udvikle Skipjack Wind 2 på op til 760 MW.
8. JUL 2021 10.50

Hvis det står til Ørsted, så skal havvindmølleparken Skipjack Wind have en lillesøster – eller måske snarere en storesøster om man vil.

Ørsted har hverfald afgivet et bud på at udvikle en Skipjack Wind 2-havvindmøllepark på op til 760 MW, hvilket vil være markant større end den første Skipjack Wind-vindpark på 120 MW, som er under udvikling og som efter planen skal idriftsættes i andet kvartal af 2026. 

Buddet på Skipjack Wind 2 indgår i staten Marylands anden auktionsrunde inden for havvind, hvor kommissionen kan tildele en OREC-aftaler (Offshore Renewable Energy Certificate) til mindst 1.200 MW havvindkapacitet.

- Ørsted er så privilegeret allerede at være en langsigtet partner for staten Maryland i delstatens arbejde for at nå sine mål for havvind, siger David Hardy, Ørsteds regionsdirektør for region Nordamerika.

Ørsted har i forbindelse med Skipjack Wind-projekterne indgået en lang række af lokale initiativer og samarbejder, der skal understøtte udviklingen lokalt. 

Det gælder blandt andet samarbejder med lokale skoledistrikter, lokalsamfund og lokale universiteter vil projektet stille betydelige ressourcer til rådighed til støtte for udvikling af STEM-fagene, omfattende uddannelsesinitiativer for den lokale arbejdsstyrke og aftaler med fagforeningerne ’North American Building Trades Union’ og ’Baltimore-D.C. Metro Building and Construction Trades Council’, hvor man har forpligtet sig til at samarbejde med fagforeninger om byggearbejdet både til lands og til vands i denne spirende industri.

- Der er tale om projekter med en 30-årig tidshorisont, og de vil være medvirkende til at give langsigtede fordele for alle de lokalsamfund, hvor vi opfører anlæg. Ved at blive ved med at levere på det, vi lover, både nu og langt ude i fremtiden vil vi være med til at sikre, at Marylands havvindindustri blomstrer i mange årtier fremover, siger David Hardy.

I USA driver Ørsted Block Island Havvindmøllepark, USA's første havvindmøllepark, og har opført de to vindmøller til pilotprojektet ’Coastal Virginia Offshore Wind’ – de første vindmøller, der er blevet opført i amerikansk farvand.

Ørsted har sikret sig over 4.000 MW havvindprojekter i USA fordelt på seks projekter i de nordøstlige og midtatlantiske stater.

esl