DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Dansk Energi:
Klimamål mangler 600 MW energi på land

Nye beregninger fra Dansk Energi viser, at udbygningen af solceller og vindmøller på land går for langsomt, hvis Danmark skal nå klimamål. Politiske rammer bremser VE på land.
16. JUN 2021 9.06

Hvis Danmark skal nå 70 procentsmålet i 2030, kræver det ikke blot nye havvindmølleparker og store energiøer. Klimamålet kræver også flere mindre punktkilder, og det er derfor nødvendigt at opstille 600 MW vedvarende energi på land.

Det viser beregninger, som Dansk Energi har lavet med afsæt i regeringens klimapartnerskab for energi og forsyning. Tallet kan endda vise sig at være højere, da Dansk Energis beregninger forudsætter, at der etableres 2 GW ved Bornholm og 700 MW kystnær vindenergi inden 2030, hvilket er meget usikkert.

– For at nå i klimamål skal vi se en omfattende elektrificering af blandt andet transport og opvarmning, og til det skal vi bruge rigtig meget grøn strøm. Derfor skal vi have alle teknologier i spil – både vindmøller på havet og solceller og vindmøller på land. Vi er ikke i en position, hvor vi kan vælge noget fra, siger Kristine Grunnet, branchechef i Dansk Energi. 

Danmark er dog langt fra oppe i det tempo, som er nødvendigt, og det skyldes i høj grad de politiske rammer, som modarbejder udrulningen af VE-anlæg på land, skriver Dansk Energi. 

– Der er ikke noget energibranchen hellere vil end at levere grøn strøm fra vindmøller og solceller til vores fælles klimamål. Men det kan vise sig meget svært at nå med de nuværende politiske rammer. I øjeblikket har vi et historisk ustabilt investeringsklima for grøn energi på land i en tid med historisk høje klimaambitioner, siger Kristine Grunnet. 

Politisk usikker kurs

Siden 2018 har de virksomheder, der opstiller vindmøller og solceller på land, oplevet skiftende lovgivning, hvilket skaber usikkerhed om rammerne.

Ifølge Kristine Grunnet fører politikerne og myndighederne en zig-zag-kurs, hvor de regulerer, før de har set konsekvenserne af den forrige regulering.

Derudover peger Kristine Grunnet på lange sagshandlingstider i klagenævnene og lokal modstand som to ting, der yderligere udfordrer opsætning af grøn energi på land. 

– Politikerne bliver simpelthen nødt til at melde klart ud, hvad planen er for grøn energi på land. For de skiftende beslutninger, de har truffet, tilgodeser ikke den billigste form for grøn energi. Tværtimod. Vi ønsker ro om reguleringen og stabile rammer for producenterne, siger Kristine Grunnet.

esl