DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Elektrificering kræver dobbelt så dyre investeringer som ventet i elnettet

Den store elektrificering af samfundet kræver en markant opgradering af elnettet, men det kan blive dyrere end venter, viser nye beregninger fra EWII.
7. JUN 2021 12.52

En gennemgående elektrificeringen af samfundet er afgørende for den grønne omstilling af det danske samfund og CO2-udledningen skal reduceres. Det betyder dog også, at elnettet står overfor en stor opgave, når det skal håndtere en markant større mængde elektricitet end tidligere. 

Det kræver selvsagt store investeringer og ifølge EWII Koncernen, kræver det også større investeringer end forventet. 

- Når det fulde billede af elektrificering medtages, og hvor der ikke kun ses på transport, men også på industri, så øges investeringsbehovet i elnettet markant, forklarer EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.

- Det gode budskab er, at hvis vi gør det klogt med øget brug af fleksibilitet og øget kapacitetsudnyttelse i elnettet, så kan vi formentlig holde tariffen i ro, lyder det.

Nye vurderinger fra EWIIs elnetselskab TREFOR El-Net viser, at det elektrificeringen kræver investeringer på hele 6,4 mia. kr. frem til 2040 – mere end dobbelt så meget som TREFOR El-Net tidligere vurderede. Sidst selskabet regnede på emnet, vurderede man, at det krævede investeringer for 2,8 mia. kr. frem til 2040, mens man nu vurderer, at der skal investeres 3,1 mia. kr. alene frem til 2030.

Det er blandt andet den store fremgang for varmepumper, elkedler og Power-to-X, som har øget behovet for flere investeringer i elnettet. El skal snart bruges til både industri, tung transport og skibsfart, og det det øger både behovet for investeringer og for usikkerheden om, hvor meget der skal investeres i elnettet. 

- Vi ved ikke præcist, hvor meget der kommer, hvor det kommer og hvornår, så risikoen er, at vores estimat er konservativt. Men vi kan se på den udvikling, vi har været igennem, siden grøn omstilling kom i fokus, at der kommer meget mere, end de nuværende estimater dækker, siger Lars Bonderup Bjørn. 

Manglende politisk retning kan blive dyrt

Mens det er utvivlsomt, at elektrificeringen kræver store investeringer, så kan mangel på en overordnet plan for elektrificeringen og den grønne omstilling betyde, at det bliver unødvendigt dyrt. 

- Vi kommer til at grave to gange, fordi der mangler planer og økonomisk grundlag for elektrificeringen af Danmark, forklarer Lars Bonderup Bjørn.

- For os er det en kæmpe hovedpine, at der ikke er udstukket en fast retning. Vi ved, vi skal udskifte de kabler, der blev lagt i 50'erne og 60'erne, men når vi lægger de nye, kan vi ikke bare grave ud til samme behov, som der er i dag. Vi skal grave ud til fremtidens behov, og det mangler der fortsat en samlet politisk plan for, siger Lars Bonderup Bjørn. 

esl