Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Mulig industrispionage fra Kina er stærkt bekymrende
Det er stærkt bekymrende, hvis Kina har lavet industrispionage mod den danske vindmølleindustri, mener Jan Hylleberg, administrerende direktør for Wind Denmark.
Foto: Wind Denmark

Mulig industrispionage fra Kina er "stærkt bekymrende"

Dagbladet Politiken har afsløret, at der kan have foregået industrispionage i den danske vindmølleindustri gennem et kinesisk rekrutteringsprogram. Wind Denmark kalder det "stærkt bekymrende", og sagen tages nu op i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Dagbladet Politiken har afsløret, at Kina kan have udført industrispionage i den danske vindmølleindustri. Kina har således rekruteret mindst otte forskere med tilknytning til danske universiteter, Vestas og Siemens Gamesa til det statslige kinesiske "Talent 1.000"-program, der er under mistanke for at stjæle forskning fra vestlige lande.

Det er stærkt bekymrende, siger administrerende direktør i Wind Denmark, Jan Hylleberg. 

- Hvis der er tendenser til industrispionage gennem det kinesiske talentprogram, så har jeg en forventning om, at PET og FE allerede kigger nærmere ned i det her. Danske virksomheder skal kunne stole på, at hvis de betaler et universitet for at forske, så er der garanti for at den intellektuelle ejendomsret også er beskyttet, siger Jan Hylleberg i et interview til Dagbladet Politiken.

De otte forskere, heraf syv med kinesisk statsborgerskab, er blevet rekrutteret til det kinesiske talentprogram, hvor de samtidig har fået stillinger hos kinesiske universiteter – ofte uden at de danske arbejdsgivere har kendt til programmet. 

Politikens afsløringer har nu fået Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen til at tage sagen op i Det Udenrigspolitiske Nævn. Overfor Politiken kalder Michael Aastrup Jensen sagen for "ekstremt alarmerende". 

- Det er positivt, at Det Udenrigspolitiske Nævn nu tager sagen op efter Politikens afsløringer. Det er selvfølgelig fuldstændig afgørende, at Danmark har et tæt forskningssamarbejde med andre lande, men vi må ikke  agere naivt eller godtroende, når det kommer til samarbejdet med Kina, eller andre lande for den sags skyld, udtaler Jan Hylleberg. 

esl