Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Vestas debuterer i Letland med ordre og nyt kontor

KORT NYT3. MAJ 2021 15.25

Vestas kan føje Letland til den efterhånden lange liste over lande, hvor virksomhedens vindmøller er opstillet og leverer grøn energi. Det sker, efter Vestas har modtaget en ordre på 14 stk. V136-4,2 MW-vindmøller, der har en samlet effekt på 59 MW til vindmølleparken Targale. 

Da Letland i forvejen blot har 65 MW vindenergi installeret, er det altså næsten en fordobling af Letlands samlede kapacitet for vindenergi. Letland har dog planer om at dække halvdelen af sit elforbrug fra vedvarende energikilder fra 2030, og vindenergi spiller en central rolle heri. 

Det er blandt andet derfor, at Vestas netop har åbnet sit første kontor i landet. Vestas har dog også planer om at åbne en lokal service hub i Letland nær havnen i Ventspils næste år. Vindmøllerne forventes leveret i andet kvartal 2022 og sættes i drift i tredje kvartal.

esl