Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

It-fejl sender midtjyder til vaccinetider på Sjælland

KORT NYT8. APR 2021 9.02

MIDTJYLLAND: På grund af en it-fejl har mange midtjyder, som de seneste dage er blevet tilbudt en Moderna-vaccine, kun kunnet se ledige vaccinetider på Sjælland og Bornholm, oplyser regionen torsdag morgen. 

Det har givet telefonstorm hos regionen, så man har været nødt til at flytte ekstra personale til coronahotlinen for at hjælpe med at booke tider i Midtjylland, hvor der faktisk er masser af ledige tider, oplyser regionens direktør, Ole Thomsen, til TV Midtvest. Omkring 1.000 midtjyder er indkaldt til vacciner i denne uge.

Region Nordjylland er it-leverandør på projektet, og her arbejder man på højtryk på at løse problemet. Ifølge TV2 Østjylland var der onsdag aften tegn på, at fejlen nu er rettet.

ak