Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Mads Nipper advarer Danmark mod at spilde PtX-muligheder

KORT NYT30. MAR 2021 11.49

Det går for langsomt med en dansk Power-to-X-strategi, lyder det fra Ørsteds direktør, Mads Nipper. Han frygter at en kæmpe industri og indtjeningerne, der følger med, går Danmarks næse forbi. Ørsted som virksomhed skal nok komme med på Power-to-X-bølgen trods dansk nøl, lyder det fra Nipper ifølge Berlingske.

- Ørsted er jo i den grad internationalt orienteret. Vi har søgt om støtte til nogle af vores store udenlandske projekter, blandt andet i Tyskland. Men når jeg får den danske kasket på, så synes jeg, at det er smadderærgerligt, hvis vi – af årsager som ikke er særlig gode – ikke får lavet projekter i Danmark med danske aktører.

Ørstedchefen mener, at der inden for det næste halve års tid er behov for at tage "væsentlige og modige beslutninger," hvis ikke Danmark skal misse muligheden for at blive en førende Power-to-X-nation. Regeringen har lovet at have en PtX-strategi klar sidst i 2021.  

amp