Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Knap 850 skriver under på modstand mod vindmøller ved Bogø

KORT NYT30. MAR 2021 10.34

Der er stor modstand mod et vindmølleprojekt i Lolland Kommune. I projektet vil HOFOR erstatte otte gamle vindmøller med et tilsvarende antal nye møller med en højde på op til 150 meter ved Bogø. Modstanden er organiseret af Nakskov Sejlklub, der har startet en underskriftindsamling, der mandag har opnået 847 underskrifter fra utilfredse borgere, skriver Folketidende.dk.

Sejlklubben har ligeledes skrevet et officielt høringssvar til kommunen og sendt et brev til alle byrådsmedlemmerne. Ifølge brevet, der er skrevet af Asger Knudsen, der er formand for Nakskov Sejlklub, har man haft flere eksperter til at gennemgå projektet. Ifølge disse eksperter er byrådet blevet dårligt vejledt af embedsværket.   

"Der (er) flere forhold, der må karakteriseres som ulovlige jævnfør reglerne om opsætning af store vindmøller på land. Det står også mellem linjerne i miljørapporten, men er blevet nedtonet. Vi er flere foreninger, som hver for sig har vurderet, at projektet i sin nuværende udformning efter al sandsynlighed vil blive afvist, hvis det påklages til Naturklagenævnet," skriver Asger Knudsen ifølge Folketidende.dk. Underskriftindsamlingen stopper i dag, hvor høringsperioden for projektet ligeledes udløber.

amp