Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Brancheorganisationer:
Havudspil begrænser havvindpotentiale

Wind Denmark og Dansk Energi mener ikke, havvind er prioriteret nok i regeringens udspil til en havplan.
29. MAR 2021 8.42

Regeringen er netop kommet med deres udspil til en havplan, der blandt andet skal tage højde for fiskeri, energiindvinding og naturbeskyttelse.

Men udspillet til havplanen er ikke godt nyt for havvindindustrien, selvom der er sat noget plads af til havvindmølleparken, lyder kritikken fra Wind Denmark. 

- Vi har i den grønne energisektor længe vidst, at der var planer på vej, og det nu blevet synligt hvor der umiddelbart findes et overlap mellem klimahensynet og andre interesser på havet, siger Thomas Hwan Jensen, der er chefkonsulent i Wind Denmark.

Konkret vil regeringen udpege 13 områder i Nordsøen og i Østersøen omkring Bornholm som beskyttede havstrategiområder.

Derudover vil der også være seks nye marine fuglebeskyttelsesområder, som kommer til at indgå i forslag til havplanen. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til aktiviteter, der kan skade fugle i området.

Heller ikke hos Dansk Energi er man tilfreds med regeringens udspil, som dog roser at der er sat areal af til vindenergi, der er bare ikke sat nok plads af, lyder det fra organisationen. 

– Danmark er et smørhul for havvind, som kan producere masser af grøn strøm til Europas klimaambitioner – til gavn for dansk vækst og beskæftigelse. Det kræver, at flere arealer afsættes til havvindmøller. Derfor bliver vi nødt til at tage et opgør med silotænkning og finde på måder, hvor vindmøller på havet kan stilles op i sameksistens med dyr og planter, siger branchechef for vedvarende energi Kristine Grunnet, Dansk Energi.

Fra 31. marts skal havplanen i en seksmåneder lang høring.

amp