Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

København med i internationalt klimasamarbejde

Sammen med storbyer i hele verden har København givet sig selv en klimaudfordring, som skal skabe grønnere løsninger til gode for samfundet.
21. FEB 2021 8.15

KØBENHAVN: Verdens byer står for halvdelen af al CO2-udledning. Derfor spiller deres klimaløsninger en stor rolle i fremtidens grønne omstilling.

Med ambition om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad er København gået sammen med Glasgow, Amsterdam, Toronto og New York i et partnerskab, der sammen skal finde nye digitale og cirkulære løsninger på deres klimaudfordringer. 

Som en del af Circular Innovation Cuty Challenge skal byerne have fokus på:

  • Hvordan kan cirkulære og digitale løsninger understøtte byens butikker og virksomheder i at udnytte forretningsmuligheder i genbrug og genanvendelse?
  • Hvordan kan virksomheder anvende data om blandt andet forbrug og anvendelse af materialer til at skabe mere værdi og nedbringe eller helt afskaffe affald i byerne i fremtiden?
  • Hvordan kan byens lokalområder, borgere og foreninger aktivt bidrage til mere bæredygtigt forbrug og adfærd?

- Vi ønsker at etablere partnerskaber med de mest innovative virksomheder og organisationer i verden, som kan hjælpe os med omstillingen imod en cirkulær økonomi i København. Den internationale challenge er en åben invitation til innovative virksomheder, der er på udkig efter et sted at teste og demonstrere deres løsninger, siger Karsten Biering Nielsen, vicedirektør i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning.

Erhvervsstyrelsen har bragt byerne sammen om udfordringen, hvor organisationer, virksomheder, iværksættere og personer mødes for at skabe løsninger til at skabe mere bæredygtige byer i fremtiden. Denne challenge faciliteres af Dansk Design Center og Leader Lab.

ibs