Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

PolyTech bygger testcenter i Kina

KORT NYT12. FEB 2021 14.55

Firmaet PolyTech, der udvikler og producerer lynbeskyttelsessystemer til vindmøller, vil udvide forretningen med et nyt testcenter i Kina. Testcentret skal stå klart i 2022 og skal supplere firmaets nuværende testcenter i Herning, der ikke er stort nok til at dække den stigende efterspørgsel, skriver JydskeVestkysten.

- Optimalt set havde vi gerne lavet et testcenter på Esbjerg havn, men ud fra et økonomisk og bæredygtighedssynspunkt giver et testcenter i Kina god mening, da vores kunder slipper for at transportere deres vinger fra Kina til Herning for at få dem testet. Vores forventning er derfor, at de to faciliteter kommer til at supplere hinanden godt, siger Mads Kirkegaard, der er adm. direktør i PolyTech.

Det nye testcenter vil kunne teste vinger på op til 150 meters længe og er dermed også klar til at teste fremtidens store vinger. De længste vinger i brug i dag er 107 meter. PolyTech har i forvejen produktions- og salgsfaciliteter i Wuxi, Shanghai og Beijing.

 amp