Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Lysværker bryder mørket i København

KORT NYT7. FEB 2021 10.46

KØBENHAVN: Lysfestivalen Copenhagen Light Festival betyder 30 lysværker i København, hvor danske og internationale kunstnere udstiller i februar. De viser, hvordan lyskunst i samspil med arkitektur, havn og by kan bidrage til at gøre byrummet attraktivt i respekt for byens velplanlagte mørke og trafik, oplyser Realdania.

På grund af corona kan der ikke afholdes guidede ture, talks og pop-up events. I stedet er der blevet videreudviklet på et interaktivt kort, så man kan finde ruter langs værker som 10 store fugle over Højbro Plads, lystegninger på Nationalmuseet og et klimapolitisk værk på Udenrigsministeriets gamle hovedkvarter på Kgs. Nytorv.

Festivalens vartegn, Green Beam, er en grøn laserstråle over himlen, der markerer, at værkerne står tændt. Festivalen er støttet af Københavns Kommune, Augustinus Fonden, William Demant Fonden og den filantropiske forening Realdania.  

ka