Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Masser af fagfolk er klar til et vaccinejob

KORT NYT2. FEB 2021 10.20
TEMA: Corona

MIDTJYLLAND: Det bliver ikke noget problem at skaffe medarbejdere til at stå for at vaccinere folk, hvis situationen i Region Midtjylland er typisk.

Her har to jobbanker, der skulle skaffe ekstra personale til covid-19-opgaver, tilsammen modtaget mere end 10.000 ansøgninger. Senest har 5.840 søgt job med at vaccinere, heraf over 5.000 med en sundhedsfaglig baggrund. Flest læger og sygeplejersker, men også sosuassistenter, tandlæger, jordemødre, paramedicinere med flere har søgt. Der er både studerende, pensionerede og ledige i gruppen.

- I en ellers noget mørk tid er det opløftende at mærke den kæmpemæssige interesse, der er for at bidrage. Vi har allerede ansat 316 personer til at hjælpe med vaccinationsopgaven og har lige nu yderligere 208 ansøgninger under afklaring, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

ak