Lejere skal flytte fra ghetto trods protest

Et boligselskab i Helsingør opsagde knap 100 familier for at slippe af med omstridt ghettostempel.

HELSINGØR: Retten i Helsingør har fredag slået fast, at en række opsagte lejere i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør skal flytte.

Selv mener lejerne, at der er tale om diskrimination med afsæt i ghettoloven. Men Retten i Helsingør afviser, at lejerne er blevet opsagt på et ulovligt grundlag. Lejerne skal derfor flytte fra deres lejligheder senest 1. marts 2021.

Også borgere i andre boligområder - blandt andet Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense - har protesteret mod opsigelse af lejere, salg af almene lejligheder og nedrivning af boligblokke.

Første dom i Danmark

Men dommen fra Helsingør er den første af sin art i Danmark.

Oprindeligt fik knap 100 familier i Nøjsomhed-bebyggelsen besked på, at de skulle flytte ud af deres lejligheder, men 25 husstande protesterede mod at flytte. Det var i januar 2020.

Senere blev der lavet en aftale om flytning med 17 familier, og tilbage stod otte familier, som boligselskabet Boliggården, der driver Nøjsomhed, trak i retten.

Siden 2018 har Nøjsomhed været på regeringens ghettoliste.

Det ville Boliggården lave om på, da man i januar varslede lejerne i syv opgange om, at de skulle flytte. Målet var at ændre sammensætningen af beboere i Nøjsomhed.

Det skulle ske ved at renovere de berørte lejligheder og give personer over 50 år med arbejde fortrinsret til de nye boliger.

Dommen fredag er afsagt uden retsmøde. Men tidligere på efteråret mødtes boligselskabet, beboerne og sagens advokater i Retten i Helsingør.

I retten argumenterede lejernes advokat for, at boligselskabet havde handlet diskriminerende, da den sendte opsigelsesbreve til næsten 100 husstande. Advokat Morten Tarp fremførte, at der er tale om en principiel sag, og at ghettoloven i sig selv er diskriminerende.

For at underbygge den påstand henviste advokaten til, at andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er et bærende kriterium i vurderingen af, om et område kan kaldes en ghetto. Ifølge advokaten bryder ghettoloven både loven om etnisk ligebehandling, Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's konvention om racediskrimination.

Modsat fastholdt Boliggårdens advokat Henrik Qwist, at opsigelserne var sket på baggrund af praktiske forhold. Lejerne var altså blevet opsagt uden skelen til deres etnicitet.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev