Forbrændes i 11 kommuner: Døde mink bliver til fjernvarme

KORT NYT6. NOV 2020 6.12
TEMA: Corona

Når millioner af mink bliver aflivet i løbet af de næste ti dage, vil flere af dem blive kørt rundt i landet for at blive forbrændt og omdannet til varme i danske stuer. Det bekræfter Fødevarestyrelsen til Fagbladet 3F. Fire af dem ligger i Jylland, de resterende syv anlæg ligger på Sjælland og Fyn, siger Henning Knudsen, der er enhedschef og talsmand om mink i Fødevarestyrelsen.

Normalt er det firmaet Daka, der har specialiseret sig i at modtage og forbrænde døde mink efter pelsning. Men da regeringen har besluttet at aflive samtlige danske mink på én gang i et forsøg på at forhindre smittespredning af en særlig muteret art af coronavirus fra mink, bliver omfanget for stort for Daka, der har sit hovedsæde i Hedensted.

- De fleste dyr vil blive kørt til den nærmeste forbrænding. Men selvom dyrene skal fragtes længere, er der ingen risiko. Der er tale om ikke-smittede dyr og de fragtes efter reglerne for animalske biprodukter. Det betyder, at chaufføren og transportmidler skal være godkendt til transporterne. Og at containerne bliver rengjort bagefter, siger Henning Knudsen.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev