SF med løftet pegefinger til Vangsgaard

KORT NYT15. OKT 2020 13.45
TEMA: #MeToo

MORSØ: Efter det er kommet frem, at Morsøs viceborgmester, Viggo Vangsgaards, udmeldelse af S og siden indmeldelse i SF skyldtes sexchikane, har SF Mors-Thy haft en snak med politikeren. Det skriver Nordjyske.

I en pressemeddelelse understreger partiet, at der er nultolerance i forhold til krænkelser og beklager, at Vangsgaard ikke oplyste om sagen, da han søgte om optagelse, ligesom det understreges, at det "altid er krænkeren, der har ansvaret".

"Viggo Vangsgaard har lært af sagen, og er i fuld erkendelse af, at kommentarer let kan opfattes krænkende, hvilket han har undskyldt for. Han vil derfor fremover være meget opmærksom på, hvordan kommentarer og lignende kan blive opfattet af andre, og dermed fremover undgå at blive opfattet som krænkende," lyder det i meddelelsen.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev