EL erstatter afdød med tredjesuppleanten

KORT NYT7. OKT 2020 13.02

AABENRAA: Enhedslisten i Aabenraa måtte ned til tredjesuppleanten for at finde et nyt byrådsmedlem i stedet for Jens Bundgaard, der døde for nylig. Lene Dalsgaard overtager pladsen i byrådet med virkning fra i dag.

Førstesuppleant Gert Nordklitgaard var ellers indkaldt som midlertidig afløser under Jens Bundgaards sygdom, men både han og andensuppleanten Charlotte Kofoed har undslået sig fast byrådsmedlemskab af helbredshensyn.

Lene Dalsgaards indtræden skal formelt godkendes på byrådsmøde senere i dag.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev