Kommune skaffer sponsorer til tv-serie

KORT NYT30. JUL 2020 14.47

RINGKØBING-SKJERN: TV2 er i gang med optagelserne til den nye krimiserie Hvide Sande, der har byen som omdrejningspunkt. Ringkøbing-Skjern er lykkedes med at hive knap seks mio. kr. i land i sponsorater og ydelser, fortæller leder af Ringkøbing-Skjerns afdeling for kultur, natur og fritid Per Høgh Sørensen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kommunen har også selv spyttet i kassen, så Hvide Sande er location, men seriens tilblivelse har en lidt modsat rækkefølge end normalt. Her er location nemlig fundet først, efter at kommunen var del af ’Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017’ og derefter inviterede produktionsselskaber og forfatter-teams til Hvide Sande med den bundne opgave at skabe en fiktionsserie med udgangspunkt i områdets natur, kultur og befolkning. 

Det endte med Hvide Sande, hvor Ringkøbing-Skjern nu har skaffet sponsorater og ydelser for omkring fem mio. kr., som det var et krav fra starten.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev