Tyverier af værnemidler er blevet sjældne

KORT NYT22. JUL 2020 9.08
TEMA: Corona

Der bliver længere og længere imellem tilfælde, hvor hospitaler og andre melder om tyveri af håndsprit og andre værnemidler. Siden maj har der kun været tre anmeldelser, skriver DR Nyheder.

I alt har politiet fået 50 anmeldelser siden marts. I næsten halvdelen af sagerne har betjentene været i stand til at finde frem til en mistænkt. I Rigspolitiet siger man, at politiet har prioriteret sagerne højt og blandt andet har brugt videoovervågning og fingeraftryk for at identificere de sigtede.

Både institutioner, virksomheder og forretninger har været ramt. I marts og april var der således 17 tyverier fra sygehuse og plejehjem, har politiet ifølge DR oplyst i et svar til Folketinget. Straffen for forbrydelser med forbindelse til coronaepidemien blev forhøjet af Folketinget i april. Indtil nu er der kun afsagt en enkelt dom. En 51-årig mand begik tyveri mod Middelfart Sygehus og blev idømt ubetinget fængsel i fire måneder.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt