Dommerformand: Coronanedlukning ikke helt efter bogen

KORT NYT7. JUL 2020 9.31
TEMA: Corona

Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg mener på bagkant af coronanedlukningen, at det var lidt tvivlsomt i forhold til Grundlovens princip om magtens tredeling, at beslutningen om at lukke domstolene kom fra regeringen, den udøvende magt, der principielt intet har at skulle have sagt over den dømmende magt.

Ifølge dagbladet Information var det Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz, der efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen afviser dog, at der skete noget kritisabelt.

Mikael Sjöberg fastholder dog, at 'vi måske har sovet lidt under nedlukningen. Vi var vel som resten af samfundet ramt en smule af granatchok og blev først opmærksomme på det her senere', siger han til Information. I folketinget har Venstre, De Radikale og Enhedslisten rejst krav om en undersøgelse af forløbet.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt