NGO-profil bliver ny direktør i Lev

KORT NYT30. JUN 2020 12.10

Anette Christoffersen bliver ny direktør i Lev, organisationen for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende. Hun kommer med ledelseserfaring fra en række organisationer, senest som direktør i Ungdommens Røde Kors og tidligere som direktør i Dansk Flygtningehjælp.

Lev er i gang med en omfattende udvikling af organisationen, hvor samspillet mellem det nationale foreningspolitiske niveau, de lokale kredse og sekretariatet skal øges, og det arbejde skal videreføres af den nye direktør, oplyser landsformand Anni Sørensen.

Anette Christoffersen overtager posten efter Torben Wind Jensen, der i foråret meddelte, at han af helbredsårsager ønsker at forlade stillingen efter knap 13 år.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev