Esbjerg-borgmester vil sætte udbudsrunde for Nordsøen i gang

En rapport fra Copenhagen Economics har vist, at den globale CO2-udledning formentlig vil stige ved et dansk oliestop i Nordsøen. Derfor er det kun fornuftigt at sætte en ny udbudsrunde i gang.
17. FEB 2020 11.25

En rapport fra den finansielle konsulentvirksomhed Copenhagen Economics har vist, at den globale CO2-udledning formentlig vil stige ved et dansk oliestop i Nordsøen. Derudover vil et oliestop i Nordsøen betyde en forringet forsyningssikkerhed for Danmark og mistede skatteindtægter for godt 16 mia. kr. 

Derfor er det kun fornuftigt at få sat gang i den ottende udbudsrunde for olieproduktion i Nordsøen, som regeringen lige nu har udsat beslutningen om. 

- Hvis man holder sig til de kolde fakta og ser på de her tal, så er det udelukkende sund fornuft at fortsætte. Så jeg vil opfordre ministeren til at få trykket på play-knappen og få den ottende udbudsrunde i gang igen, så vi kan fortsætte produktionen, siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V) til TV Syd.

Ifølge rapporten, som er bestilt af Olie Gas Danmark, vil et oliestop i Danmark blot betyde, at produktionen flytter andet sted i verden. 

- Jeg er glad for, at der kommer tal på det her nu. Det, at vi i Danmark stopper med udvindingen af olie og gas, det indretter resten af verden sig jo ikke efter, siger Jesper Frost Rasmussen. 

Konsekvensen af, at produktionen flytter udenlands er blandt andet, at CO2-udledning vil stige, da den danske produktion, sammenlignet med resten af verden, udleder markant mindre CO2, skriver Copenhagen Economics i sin rapport. 

Den danske olie leverer nemlig en større energiydelse, end man får fra andre olietyper. Derudover producerer man den medfølgende gas og dermed mindsker flaring (afbrænding) på felterne. Samlet set udleder man i gennemsnit tre gange så lidt CO2 per tønde olie end gennemsnittet i resten af verdenen. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt