Gladsaxe har knækket plejepersonalets fraværskurve
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

Gladsaxe har knækket plejepersonalets fraværskurve

På fem år har Gladsaxe formået at sænke sygefraværet blandt plejepersonalet med 33 pct. Det har man gjort ved at sætte struktur på sygesamtaler.

GLADSAXE: En ny Cepos-analyse har kortlagt sygefraværet i de danske kommuner, og det har vist sig, at det er sygeplejerne, som har det højeste sygefravær. I gennemsnit har kommunernes plejepersonale 16,2 dagsværkers sygefravær om året. Højest er fraværet i Solrød (23,3), Gribskov (22,0) og Dragør (21,7). 

I den anden ende af listen er Gladsaxe Kommune, som har 12,2 dagsværkers sygefravær. Det har man nået, efter man har igangsat en fokuseret indsats på netop at nedbringe sygefraværet. I løbet af de seneste fem år er sygefraværet faldet med 33 pct. 

Ikke overraskende er Herle Klifoth, Chef for Sundhed og Rehabilitet i Gladsaxe Kommune, glad for, at deres indsats virker.

- Det er vi selvfølgelig meget glade for. Det giver mere kontiniutet hos borgerne, som kommer til at se de samme medarbejder oftere, fordi sygefraværet er lavere. Kollegialt betyder det også noget, fordi man bedre kender sine kollegers kompetencer, fordi man arbejder mere med dem. Det fungerer bedre. Et lavt fravær har altså en stor betydning både for borgerne og kollegerne, fortæller Herle Klifoth til dknyt. 

Fire dage giver fraværssamtale
Det er ikke en forbedring, der er kommet af sige selv. For fem-seks år siden hyrede man et eksternt konsulentfirma, som lavede en analyse af sygefraværet i kommunen, fortæller Herle Klifoth. 

Vurderingen var her, at der var godt styr på langtidsfraværet, men at det var korttidsfraværet - altså dag til dag-fravær - som var for højt sammenlignet med andre kommuner. 

- Vores store problem var korttidsfraværet, så det begyndte vi at fokusere meget på. Derfor, når man har fire perioder inden for et år, det vil også sige, at man eksempelvis har fire enkeltstående dage, så kommer man til fraværssamtale. Når man så rammer den femte fraværsperiode, den sjette og så videre, så kommer man igen til fraværssamtale, fortæller Herle Klifoth. 

Det gælder også, hvis en ansat har 15 sygedag i løbet af et år. Det kom til at være ret tydeligt, at nogle medarbejdere rigtig ofte var til sygefraværssamtale. Til de samtaler blev det også tydeliggjort, at uhensigtsmæssigt sygefravær kan få konsekvenser for de ansattes ansættelse. 

Tiltaget var ikke lige populært i starten, men med tiden har det været med til at skabe et bedre arbejdsmiljø, fortæller Herle Klifoth. Det har man blandt andet ved at have skabt lige vilkår for de ansatte, og der derfor ikke længere bliver diskuteret over, at nogen har flere sygedage end andre. På denne måde har man fået sat struktur på fravær - og sænket det til gavn for både borgerne og kollegerne. 

Læs Cepos' rapport her

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt