
Direktøren for den danske Tour de France-start i 2021 – den såkaldte The Grand Départ – kalder det en fejl, at de tal, som blev brugt til at sælge den danske Tour de France-start, kan betegnes som både opblæste og fordrejede. Det kan man læse i Politiken, der kan afsløre, at selvom Alex Pedersen lægger sig fladt ned, har kommuner, Erhvervsministeriet og flere organisationer alligevel henvist til tallene igennem måneder. Ved at gennemgå deres hjemmesider har Politiken fundet 17 eksempler på misinformation – særligt oppustede seertal og en overdreven reklameværdi, der satte begivenheden i et meget bedre lys, end den egentlig kunne tåle.
Der er især tale om to store fejl: For det første var der seertallene, da de danske arrangører påstod, at 'flere milliarder seere vil se med, når Danmark i juli 2021 over tre dage lægger asfalt til tre etaper af Tour de France'. Reelt set er der ifølge en belgisk forsker på området, Daam Van Reeth, mellem '10 og 20 mio.' seere til de enkelte etaper.
Derudover lød det i pressematerialet, at tidligere værter for Grand Départ havde fået enormt god branding ud af det. For eksempel stod der, at 'reklameværdien for Düsseldorf i rapporten blev anslået til 443 mio. euro'. Men i den pågældende rapport fra Deloitte var beløbet reelt set 100 mio. euro mindre end angivet af de danske arrangører, altså 343 mio. euro. En overdrivelse på næsten 30 pct.
Det er ikke første gang, der er bøvl med tallene for The Grand Départ. Også budgettallene har svært ved at holde sig i ro. De er til gengæld ikke kunstigt oppustede, men snarere for små. I hvert falt må værtskommunerne hoste op med 60 mio. skattekroner oven i budgettet.
Det er cirka 80 pct. oven i de 87 mio kr. man først forventede, prisen blev. Samlet er budgettet for det franske cykelløbs visit i Danmark altså vokset til næsten 150 mio. kr.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.