Venstres gruppeformand i Hørsholm bliver løsgænger

KORT NYT21. NOV 2019 11.47

HØRHOLM: Venstres byrådsgruppe i Hørsholm er blevet reduceret fra fem til fire, og den ene, der mangler i resten af valgperioden, er ikke hvemsomhelst, men den hidtidige gruppeformand Annette Weincke.

Hun angiver opslidende indre uenighed i både byrådsgruppe og partiets lokale bestyrelse om samarbejde eller ej med byrådets øvrige partier som årsag til sit farvel. Især forholdet til borgmesterpartiet De Konservative spiller ind her, hvor Venstre i år stod uden for budgetaftalen.

Annette Weincke erklærer sig dog fortsat 'Venstremand i hjertet' og klar til at vende tilbage, 'hvis Venstre er til det'. Hun fortsætter som løsgænger og minder med en bemærkning om, at hun var 'med til at sikre Venstre fem mandater' ved KV17, efter at hun blev valgt alene på sine egne personlige stemmer uden hjælp af partistemmer.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt