Ny klinikchef ansat til Center for Rygmarvsskade i Viborg

KORT NYT7. NOV 2019 10.22

MIDTJYLLAND / SYDDANMARK / NORDJYLLAND: 1. november tiltrådte Kåre Severinsen som klinikchef for Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg, og han overtog dermed det lægefaglige ansvar for det højt specialiserede center for neurorehabilitering af rygmarvsskadede patienter fra Jylland og Fyn.

Kåre Severinsen er 42 år. Han blev speciallæge i neurologi i 2017 og kommer fra en stilling som afdelingslæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her har han haft ansvaret for implementering og varetagelse af kontrolforløb for patienter med hjernetumor samt en række centrale udviklingsprojekter. Tidligere har han arbejdet med neurorehabilitering på Hammel Neurocenter i Region Midtjylland og på Brønderslev Rehabiliteringscenter i Region Nordjylland.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade er det ene af Danmarks to højt specialiserede rehabiliteringscentre for patienter, der er lammet fra halsen eller fra hoften og nedefter på grund af skade på rygmarven. Skaden kan være opstået efter en ulykke eller som følge af sygdom, og patienterne er typisk indlagt i op til et halvt år til rehabilitering.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt