Uenighed om regningen for stigende vandmasser
Foto: Bax Lindhardt/BT/Ritzau Scanpix

Uenighed om regningen for stigende vandmasser

Behovet for at sikre huse og værdier mod vand fra alle sider som følge af klimaforandringerne bliver større og større, men ofte spænder økonomien ben for gennemførelsen. Det kan have store konsekvenser for borgere i Danmark.

Havene stiger, skybruddene bliver hyppigere, og grundvandet nærmer sig husenes fundamenter. Klimaforandringerne har allerede fået konsekvenser i Danmark, og en helt ny undersøgelse viser, at behovet for at sikre sig mod vand er kraftigt stigende landet over, men at borgernes manglende villighed til at betale kan spænde ben for projekterne, fremgår det i KL's nyhedsbrev Momentum.

I en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes teknik- og miljøchefer svarer 91 pct., at der i de kommende år er et stigende eller stærkt stigende behov for klimatilpasningsprojekter i samarbejde mellem forsyningerne og kommunerne, og 85 pct. mener samtidig, at behovet er stigende for projekter, der initieres og betales af flere grundejere i fællesskab.

Men erfaringerne viser, at mange projekter falder til jorden, og her spiller økonomi en vigtig rolle, for det er ikke gratis at bygge diger og vandafledning.

Undersøgelsen viser, at kun to pct. af cheferne oplever, at borgerne anerkender deres økonomiske ansvar for at sikre huse og andre værdier mod klimahændelser, selvom lovgivningen fastslår, at ansvaret er deres. I stedet svarer 57 pct., at borgerne anerkender et vist økonomisk ansvar, men mener, at kommune eller stat skal støtte dem økonomisk, og 41 pct. forventer, at enten kommunen eller staten betaler hele regningen.

Det genkender man i Odsherred Kommune.

- Jeg oplever, at der er kommet en større efterspørgsel fra borgerne i forhold til, at en offentlig instans bør betale. Det er skabt en ny fortælling om, at fordi det er klimabetinget, så skal det skattefinansieres. Det skaber en dårlig stemning fra starten, når forventningen er, at staten eller kommunerne skal betale, og vi må forklare, at vi ikke kan eller må, siger landskabsforvalter Kruse Andreasen.

Brug for lånepuljer
Momentums undersøgelse viser, at det kan have konsekvenser for gennemførslen af klimatilpasningsprojekter, når der er uenighed om, hvem der skal betale regningen. Således er 56 pct. enige eller helt enige i, at manglende finansiering er den primære årsag til, at private, fælles klimaprojekter ikke gennemføres, mens kun fem pct. er uenige. Samtidig er 57 pct. enige i, at borgerne generelt har svært ved at finde sammen i lag, der kan tage ansvar for, betale og vedligeholde private, fælles klimatilpasningsprojekter.

I KL foreslår man derfor, at der dels åbnes for, at grupper af borgere gennem fx KommuneKredit kan låne til finansiering af alle typer klimasikring i stedet for kun kystsikring, som det er i dag. Dels efterspørger man en statslig fond i stil med Bredbåndspuljen, der kan støtte borgeres klimatilpasningsprojekter, når der er tale om større fælles projekter.

- Det er ikke alle borgere, der har mulighed for at skaffe midler til at deltage i klimatilpasningsprojekter, men den samlede regning bliver meget større, hvis enkeltes modvilje betyder, at samlede projekter falder til jorden. Derfor er det vigtigt, at vi finder nogle modeller for, hvordan vi kan hjælpe dem, der er i økonomiske problemer, og her kan bedre lånemuligheder være en vej frem, siger Jacob Bjerregaard (S), formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL.

Han understreger, at han ikke ønsker at gå på kompromis med princippet om, at enhver lodsejer skal beskytte sin egen ejendom, men at der kan være tilfælde, hvor der bør tilbydes støtte.

- På lange kyststrækninger giver det ikke mening med enkeltstående projekter. I de tilfælde ønsker vi, at staten træder til med en kystfond, der skal medfinansiere beskyttelsen, siger han til Momentum.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev