Tidligere KL-direktør bliver leder i København

KORT NYT25. OKT 2019 9.58

Tidligere KL-direktør Arne Eggert tiltræder 1. november som leder af borgmesterkontoret i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, oplyser Altinget.

KL fritstillede tilbage i januar Arne Eggert med øjeblikkelig virkning, da han efter ledelsens vurdering havde haft 'en adfærd, som ikke er forenelig med en stilling som direktør i KL'. 

Arne Eggert havde været udviklingsdirektør i KL siden 2016 og tegnet KL indadtil og udadtil på områderne børn, undervisning og uddannelse. Han kom fra en stilling som afdelingschef for undervisning og dagtilbud i det daværende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Tidligere var han blandt andet kontorchef og ministersekretær sammesteds. 

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev