Enstemmighed i Nyborg om sparefrit budget i balance

KORT NYT24. OKT 2019 7.13
TEMA: Budget 2020

NYBORG: Et budget i balance uden besparelser er en sjældenhed, og når situationen opstår, gælder det om at slå til. Det har alle gjort i Nyborg Byråd, som derfor nu for femte gang i træk kan præsentere en enstemmig budgetaftale.

De usædvanligt gunstige vilkår beskrives i aftaleteksten som 'i sig selv en særlig situation', som man benytter sig af til at fastholde serviceniveauet højt, herunder at tilbagerulle en rengøringsbesparelse på ældreområdet, der således kun når at få effekt i indeværende år. På finansieringssiden er det en del af aftalen, at kommunen afstår fra at stifte ny gæld.

Aftalepartierne er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF. Andenbehandingen i Nyborg Byråd finder sted 5. november.

mk

Se budgetaftalen.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev