Kommunernes DHL-deltagelse er godt for sammenholdet

KORT NYT5. OKT 2019 10.41

AARHUS: Da godt 5.500 medarbejdere fra Aarhus Kommune deltog ved årets DHL-stafet, betalte kommunen to mio. kr. for deres deltagelse, trøjer, telte og grilpølser. Det skriver TV2 Østjylland, der ligeledes skriver, at kommunen har brugt ti mio. kr. siden 2005 på DHL-staffetten. Beløbet har mødt kritik internt, men arrangementet er en del af at være en arbejdsplads og skaber sammenhold, lyder forsvaret:

- Det er selvfølgelig skatteborgernes penge, men som medarbejder i en offentlig institution har man også behov for en gang i mellem at opleve, at det er en arbejdesplads, og at vi er sammen om nogle ting, siger Mads Lønnerup, chefkonsulent og underviser i blandt andet arbejdsglæde og ledelse. 

Aarhus Kommune er ikke alene i at bruge penge på DHL-staffetten. Odense Kommune brugte således godt 240.000 kr. Københavns Kommune brugte 2.728.160 kr. og siger til TV2 Østjylland, at arrangementet ligger godt i tråd med kommunens politik.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev