Flytbart hjem snart klar til Thisteds hjemløse

KORT NYT25. SEP 2019 9.20

THISTED: De hjemløse i Thisted Kommune kan snart få en varm seng at sove i. Kommunen er ved at sætte en flytbar hjemløsevogn op på havnen, som hjemløse kan leje for en halvtredser pr. døgn og få en varm seng at sove i. Det skriver DR Midt og Vest.

Konceptet kendes fra de større byer, men Vives seneste hjemløse-rapport viser, at der også kommer flere hjemløse i de mindre byer, og derfor forsøger man sig altså med vognen. Vognen kommer efter ide af næstformand for udsatterådet Trine Pedersen, og personalet fra det nærliggende værested Rampen vil have den daglige kontakt med brugerne. 

Vognen er et forsøg frem til januar og står klar til beboere i starten af oktober og er for Thisted Kommunes borgere. Hvis det er en succes, er kommunen klar til endnu en vogn. Brugerbetalingen skal gå til rengøring og vedligehold. 

ibs 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt