Frederiksberg betaler 45 mio. kr. for luksusmetro

KORT NYT23. SEP 2019 9.56

FREDERIKSBERG: Metrobyggeriet har til tider virket uendeligt, men nu kan man med overbevisning i stemmen sige: ’Det er overstået lige om lidt.’ Og når Københavns nye metrolinje, Cityringen, åbner næste søndag, vil beboerne på Frederiksberg blive mødt med noget mere luksuriøse omgivelser end resten af københavnerne, som må nøjes med skrabede modeller, skriver Politiken.

Frederiksberg Station, Frederiksberg Allé Station og Aksel Møllers Have Station bliver blandt andet udstyret med overdækkede rulletrapper, og på Frederiksberg Station kommer der også en decideret cykelrulletrappe, der fører ned til en underjordisk cykelkælder. I alt løber opgraderingerne op i 45 mio. kr.

- Vi vil gerne markere, at vi gør noget ekstra ud af vores byrum. Vi fokuserer i forvejen på at plante ekstra tærer og rydde lidt mere op på gaderne. Derfor synes vi, det var meget naturligt at bruge lidt ekstra penge for at gøre det mere lækkert for vores borgere. Men ja, det er en meget Frederiksberg-agtig tilgang til det, siger Simon Aggesen (K), borgmester i Frederiksberg Kommune.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev