Roskilde anmelder mand som snød ved Folketingsvalget

KORT NYT6. SEP 2019 14.05

ROSKILDE: I kølvandet på folketingsvalget, det blev holdt i juni, er en mand fra Roskilde er blevet meldt til politiet af Roskilde Kommune. Ifølge hans eget udsagn stemte han nemlig under falsk navn. Den slags må man ikke, men det kan lade sig gøre, skriver Dagbladet Roskilde.

På valgstedet fastslås vælgernes identitet dels ved, at de er i besiddelse af det valgkort, som er sendt til dem, og dels af, at de er i stand til at oplyse deres fødselsdato. Manden bestod testen, så de valgtilforordnede på valgstedet Sankt Josefs Skole var ikke klar over, at der ikke var overensstemmelse mellem det navn, der blev krydset af i valgbogen, og den person, der fik udleveret en stemmeseddel.

Når det lille svindelnummer blev opdaget, skyldes det udelukkende, at manden selv bagefter pralede med det på facebook. På den måde kom det også til kommunens kendskab, og efter at have vendt det med Økonomi- og Indenrigsministeriets valgeksperter besluttede kommunen at lave en anmeldelse til Midt- og Vestsjællands Politi, hvor sagen så vidt vides endnu ikke er blevet behandlet.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt