Motorvejs-udvidelsen på E45 er nu helt færdig

KORT NYT6. SEP 2019 11.44

Arbejdet har givet kø og frustrationer i trafikken henover sommeren, men nu høster bilisterne frugten. Det sidste stykke slidlag på de to nye spor på motorvej E45 mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd er på plads. Oprydningen efter asfaltarbejdet er desuden også afsluttet nu, så hastighedsgrænsen på de 15 kilometer sættes op fra 110 til 130 kilometer i timen, skriver TV2 Østjylland.

I alt har Vejdirektoratets entreprenør fået lagt 80.000 tons asfalt, som skal give en mere komfortabel køreoplevelse på strækningen. Selve vejudvidelsen har stået klar siden efteråret 2018, men for at fuldende projektet manglede det øverste lag asfalt, det såkaldte slidlag. Det kunne først blive lagt i det nye år.

- Vejen er blevet rettet op, så den faktisk svarer til en helt ny motorvej. Jeg er helt sikker på, at trafikanterne får en fremragende køreoplevelse og komfort derude. Det fortjener de også, for vi var jo nødt til at genere trafikken med periodevise lukninger af motorvejsramper og generelle hastighedsnedsættelser, mens vi udførte arbejdet henover sommeren, siger projektleder hos Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt